Træning uge 50

Lotte skippede hendes mandagstræning, så jeg kunne komme ud og løbe Høje bøge-kvarteret tyndt for bakker, på vej til svømning.

Jeg fik tracket knapt 12 km med Zombier i hælene – Lidt tuff på bakkerne, men de fik mig ikke 🙂

Til svømning kørte Nicolaj os hårdt med både teknisk træning og nogle gode intervaller, så løbeturen hjem var stille og rolig.

Tirsdag er nærmest blevet fast hometrainer day og jeg snuppede 2. etappe af Celtman, en 30 km tur, men en enkelt god stigning undervejs.

Onsdag kikkede Kenneth R forbi svømmehallen. Det er længe siden jeg har set ham der, men han var godt svømmende og det motiverede mig til at tage lidt ekstra.

I uge 49 havde jeg kun nået 10 min svømning om onsdagen, da de fleste er oppe af vandet efter en times svømning, på trods af at vi har hallen i to timer. Os der kommer lidt senere, når derfor ikke så meget, men Kenneth kom endnu senere end mig og vi har aftalt at jeg gerne må sms’e ham om onsdagen, så vil han gerne komme ned og svømme, selvom onsdag er hans hviledag – Fedt, for onsdag er der hvor Lotte har mulighed for at tage ekstratræning, så nu kan vi måske begge nå at få mere træningstid.

Torsdag tog jeg 3. etape af Celtman. Endnu 30 km men der begynder at komme flere bjerge, og gennemsnitshastigheden var helt nede omkring 25 km/t.

powered by EndomondoWPlogo

Fredag er lidt tricky til svømning, og da jeg kom ind i hallen, var jeg eneste medlem der var mødt op. Jeg var i rimelig god tid, men jeg har før stået alene under brugseren, og endt med at måtte kører hjem igen, fordi der ikke kom andre.

Jeg klædte derfor om lidt hurtigt og gik ind og konstaterede at svømmeklubben før os, kun brugte to baner, så jeg spurgte om jeg måtte lægge mig på en af de andre, da jeg nok kun kunne nå de 10 min. de havde tilbage.

Vi må af indlysende årsager ikke svømme alene, men skal være to i hallen.

Jeg nåede 500 m på de 10 min, og var på vej op, da der pludselig kom en anden triatlet ud fra omklædningen. Så var det bare i baljen igen, og jeg nåede yderligere 2.000 m.

Undervejs fik jeg testet mine nye 5 mm neopren handsker, som jeg har fået hjem fra Kina og som er tiltænkt svømningen i Skotland, hvor vandet er så koldt at de tilråder handsker.

Normalt må man hverken anvende handsker eller sko til stævnerne, men de koldeste af dem tillader som regel sko. Både Norseman og Winterman gør i hvert fald, og Celtman som sagt både sko og handsker, men der må ikke være “svømmehud” mellem fingrene. Det er bestemt ikke nødvendigt med 5 mm handsker. De er så store at selvom man forsøger at sprede fingrene i dem, så er det som at svømme med store plader på hænderne. Desuden løber der så meget vand ind og ud af dem, når man ikke har dem inden i en våddragt, at det bestemt ikke var nemt at svømme med.

De fik 100 m og så kikker jeg mig nok om efter nogle 3 mm.

Når man har gjort noget tre gange, har jeg hørt at det er en tradition, så lørdagens løb med løberne fra Stenstrup, for 3. gang i træk, har gjort dette lørdagsløb til en tradition.

Jeg forstår bare ikke at vi skal gøre det så tidligt. Tidligere har vi startet kl 7:00 og dermed mere end en time før solen står op.

De første to gange har det været halvmaraton i Egebjerg bakker, udstyrret med pandelygter. Vi løber to runder, herunder Alpevej og en tur gennem skoven, men denne sidste lørdag inden jul, var det besluttet at trække den til 8:30 og løb i Vornæs, som jo nærmest er min baghave. I hvert fald i forhold til Egebjerg.

Overmodig, som man vel er, havde jeg valgt at løbe de 7,5 km derud. Jeg synes det var koldt da jeg gik ud af døren, og var glad for den ekstra undertrøje jeg havde taget på, men efter 1,5 km, måtte jeg stoppe og have noget af tøjet af, for jeg havde det allerede varmt.

Halvvejs derude blev jeg overhalet af Hans og Michael, i bil, og de fik lov til at tage min drikkedunk med.

8:31 var jeg derude. Havde jeg ikke skulle stoppe og have tøj af, havde det passet nærmest på sekundet.

Vornæs rundt er en 4,4 km runde, der skulle løbes 5 gange, for at runde halvmaratonen, og de første par runder gik det fint. Jeg løb sammen med Hans og Michael, mens en lille gruppe allerede tidligt havde lagt afstand til os.

img_9090
Michael var ikke helt så presset, som han ser ud her

Hans kæmpede allerede lidt, efter vi var halvvejs og på sidste omgang lagde jeg mig ned ved siden af ham og forsøgte at tale ham igennem med suggestion – Ikke verdens nemmeste opgave, når man løber og selv er træt, men jeg tror det hjalp ham.

I mål, sagde uret 29,98 km, så jeg løb ned og hentede et par drikkedunke, som var endt lidt ude på ruten.

powered by EndomondoWPlogo

30,8 km på knapt 3 timer og jeg var glad for at få et lift hjem.

Det tog lidt tid før jeg rigtig fik varmen.

4. søndag i advents æbleskive-spisning hos farmor var flyttet til lørdag, da den stod på Fies fødselsdag søndag, og med Lotte på tøsetur til Vejle, cyklede vi derned, og med den konkurrence Michael har lagt op til, bliver alt tracket.

powered by EndomondoWPlogo
Hele holdet
Hele holdet

Fies fødselsdag bød på en lille gåtur, som naturligvis også blev tracket, bare for at få alle kilometer med.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *