Træning uge 52

Op, op op

Hele måneden har vægt og fedtprocent kun gået en vej, op. I lang tid, lå den lige omkring de 79 kg, men mandag den 26 – Den dag vi var til julefrokost, med Lottes familie på Als, toppede jeg på 80,4 kg. Fedtprocenten er lige et par dage forsinket, men har nu rundet de 14 %, hvor den ellers har ligget omkring de 12 % i en lang periode.

Det er sådan set ikke så svært at forklare, og der er to effekter, der trækker ovenstående i samme retning. Masser af fed mad og mindre motion.

Den sidste del kompenserende vi for onsdag den 28, hvor det er Frederik Lassens fødselsdag, hvor han havde inviteret til fødselsdagsløb.

Reglen er at man løber hans alder i km, så den stod på 43 km rundt i hans hood.

Jeg ved ikke hvem der laver disse regler, men vi var alligevel 13 plus Frederik selv, der mødtes kl. 6:30 til første 14 km runde, som tog os forbi Thurø rev.
Ingen kom tilbage tørskoet.
Anden runde var ligeledes omkring de 14 km og flere var stødt til, men denne gang var det meste af ruten på Fyn, med en del trail. Efter de sidste dages stormvejr gav det enkelte steder lidt større forhindringer der skulle forceres, men stemningen var god og alle hyggede sig. Dem der havde energi til det, tog ekstra ture op og ned af bakkerne.

Personligt synes jeg at 20 km var rigeligt og havde en ubehagelig varm, nærmest brændende fornemmelse i højre knæ en overgang.
Det forsvandt heldigvis, men da vi var tilbage i Mosestræde efter godt 28 km, var jeg klar til at trække stikket.

Hvorfor jeg alligevel løb med ud på den næste 5 km runde, kan jeg ikke forklare, og efter den endnu en 3’er. Jeg tænkte at den kunne jeg vel godt lige overkomme, men så skulle det også være slut.

Da en af de andre, som tidligere aldrig har løbet mere end 24 km, kikkede på mig og spurgte om jeg skulle med på sidste 5 km, tænkte jeg at, hvis han kan, så kan jeg også, så da vi var tilbage hos Frederik igen, havde uret rundet marton-distancen.

Arrangementet fortsatte med et dyb i havet, men det kunne de alligevel ikke narre mig til, så jeg trak i lidt tørt tøj og forsøgte at få varmen, indtil de andre kom tilbage og der var “morgenmad”.

Tak for turen og stort tillykke til Frederik.

På lørdag er det nytårsdag, og vi er inviteret ud til familien Gislason. Jeg havde egentlig tænkt at løbe derud, men lige nu, forbeholder jeg mig retten til at springe over.

Vægten sprang fra 79,3 kg til morgen til 77,3 kg efter løbet, så væskebalancen skal lige op igen.

powered by EndomondoWPlogo

Torsdag bød på endnu en hviledag – Ferie er nu dejligt.

Jeg har en idé om at lave en startnummer-collage, som kan hænge bag cyklerne.

Startnummer collage

Lotte klager tit over mit stinkende løbetøj, og i respekt for ikke fylde vasketøjskurven hveranden dag, bruger jeg tit det samme tøj flere gange, og i bedste fald bliver det luftet ude imellem.
Efter Frederiks fødselsdagsløb, var det ikke kun tøjet som trængte, og to par løbesko fik en tur i maskinen.

Store vaskedag

De ser fine rene ud, men man skal ikke lade sig snyde. En blind kan stadig finde dem…

Lørdag har gennem hele december været dagen, hvor Michael og jeg har løbet en længere tur, men denne lørdag var det nytårsdag og jeg havde ganske vidst overvejet om jeg skulle løbe til nytårsfest hos Michael, men droppede det.

Søndag den 1/1 er for de fleste nok en dag på sofaen, skihop og måske en lille gåtur i skoven.

Jeg må erkende at jeg den seneste uges tid har følt mig noget stresset. Jeg tror ikke det skyldes træningsnedgangen den senere tid, men nok i højere grad at der virkelig har været meget op mod jul og her i ferien har der været tid til at mærke efter.

Hvorom alting er, tog jeg en løbetur…

powered by EndomondoWPlogo

En god afslutning på ugen og samtidig en god start på året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *