Træning uge 2

Jeg havde pakket løbetøjet og taget med på arbejde i troen at jeg skulle løbe en lille middagspause-tur, men i stedet tog jeg lidt tidligere fri og smed bilen på Lottes arbejde og løb en omvej hjem og hentede Aviâja på vejen.
Godt 9 km og så er ugen ligesom igang.

powered by EndomondoWPlogo

Mandagen var heldigvis ikke slut der, for mandag er en af de faste svømmedage.
Nicolaj holdte os til og jeg har vel taget omkring 2.500 meter, hvis man tæller ben og diverse øvelser med.

Hjemme igen, blev depoterne tanket op, med en kiwi, æble, banan og appelsin-smoothie og et par peanut-butter/rosin toast. Så er der vist ingen fare for at blodsukkert falder for meget i løbet af natten.

Kiwi, banan, æble, appelsin-smoothie

Nå ja, så er der udfordringerne, hvor der er lidt spænding omkring træningstid, hvor Michael er foran med 21 sekunder.

Sølle 21 sekunder skiller Michael og mig

Tirsdag var det Michaels 40 års fødselsdag, og i stedet for at træne, tog jeg ud til ham og spiste kage.
Jeg foreslog at lave et vædemål med ham, hvor vi skulle se, hvem af os der først ramte en vægt på 90 kg. Vi er begge 12 kg fra, men i hver sin retning, og jeg tror vi ville få lige svært ved at nå det.
Han var ikke rigtig game, og jeg havde ikke meget appetit til aftensmad, da jeg kom hjem, så det er måske meget godt sådan.

Michaels nye tricykel
Sådan skal en fødselsdagsgave se ud

Onsdag fulgte samme opskrift som mandag. Løbetøjet med på arbejde og på vej hjem, forbi Lotte med bilen og selv løbe hjem.

Rundede lige Galjebakken ogBregninge af Stejlbjergvej, så samlet godt 130 højdemeter på de 10 km, som i øvrigt blev løbet med 10km/t.

Torsdag blev til tre vidt forskellige ture på hometraineren.
Jeg startede med Alpe D’Heuz, som jeg tidligere har kørt nogle gange, men hvor jeg kun har kørt op, tog jeg den denne gang ned af bakke.

Alpe D'Huez - Ned af bakke
Alpe D’Huez – Ned af bakke

Tidligere har jeg kunne tage turen på en times tid, men denne gang var det overstået på 10 minutter. Det lydder måske lidt fjollet, men jeg havde faktisk sved på panden bagefter.

powered by EndomondoWPlogo

Efter at have puttet Aviâja, snuppede jeg yderligere to ture på samlet en times tid og ca. 40 km.
Af hensyn til den interne konkurrence med Michael, har jeg samlet alle tre træninger i en på Endomondo.

Fredag havde jeg egentlig lyst til at tage løbetøjet med igen, men undlod det , for at have lidt krudt til lørdag. I svømmehallen fik jeg en god time og 3000 m.
Efter træning lavede jeg en kiwi smoothie og et par peanutbutter madder, da jeg ved jeg ikke rigtig kan nå at spise før løb lørdag morgen.

Kiwi-spinat smoothie
Kiwi-spinat smoothie

Lørdag er lig med halvmaraton med Michale og Hans.

Halvmaraton holdet. Jannick, Hans og Michael
Halvmaraton holdet. Jannick, Hans og Michael

Kold morgen hvor vi angiveligt fik ødelagt jagten i en af skovene. Vi mødte i hvert fald en hissig jæger, som godt nok ikke havde fået sat skilte op i skoven.
Hans skulle til brunch, så han fik kun 10 km, men Michael og jeg nåede den halve, efter en lille krølle.
Bagefter blev Svendborg Triathlon klubs regnskab revideret og godkend 🙂

I den igangværende battle mellem Michael og mig, udnyttede jeg at Michael skulle ud og fulde sig lørdag aften og cyklede både lørdag aften og søndag – I alt 80 km. Det betød at jeg kun var 20 km efter ham på distance, mens jeg søndag var halvanden time og fire timer foran på træningstid og træningspas.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *