Træning uge 3

Mandag er svømmedag, men da lotte skippede sin træning, gav det mig lejlighed til at snuppe 30 km på cyklen.

Som jeg skrev i uge 2, var jeg 20 km efter Michael, i vores udfordring, så status lige p.t. at jeg er foran i alle tre.

Jeg fører i alle tre udfordringer
Sådan skal det helst se ud

Tirsdag var Zenia sløj, så jeg blev hjemme sammen med hende. Hun er nu så stor at hun det meste af tiden passede sig selv, og jeg kunne derfor tage de første 60 km af Celtman.

Onsdag løb jeg lige efter arbejde, og nåede godt 12 km på en kold dag, foruden svømning om aftnen. Og her må jeg endnu engang forundres. Vi har svømmehallen fra 20:00 til 22:00, men når Tommy (Træner for begynderne) smutter kl. 20:45, tømmes bassinet, og jeg måtte vride armen rundt på Henning, for at nå at få en halv time, da jeg sjældent kan være der fra kl. 20:00 pga. Lottes onsdagstræning.
Den sidste times svømmehalsleje fra 21:00 til 22:00 er efter min mening, spild af penge og jeg forstår ikke at de øvrige medlemmer ikke udnytter muligheden for at at træne deres teknik.

Torsdag var der generalforsamling i triklubben, som forløb stille og roligt. Michael blev valgt ind i bestyrelsen og dette medførte at Rasmus overtog posten som revisor, ellers handlede debatten primært om kontingentfastsættelse samt svømmetider.

Fredag har jeg fået en god aftale med Svendborg Svømmeklub, og kommer lidt tidligere og får lov til at svømme lidt med dem.
Det er ret fedt, for det er ikke altid at der kommer andre triathleter og svømmer, og så har jeg da fået et kvarters svømning.

I dag kom der tre andre medlemmer, men på trods af at jeg var i vandet 15 minutter før vores tid og jeg var sidste mand oppe af vandet, blev det kun lige under en times svømning.

I forhold til de igangværende udfordringer, har Michael trukket sig fra det stressede race, som han selv har udtrykt det, og undlader at gå ind og tjekke.
Det er meget godt, for jeg har kunnet fornemme min akildescene smutter lidt, når jeg går på trapper, og er nervøs for om det er en begyndende overanstrengelse. Den gør ikke ondt og hvis jeg holder foden lidt stiv når jeg går, oplever jeg det ikke.

Lørdags løb med Michael og Hans er denne weekend flyttet til søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *