Træning uge 8

Så er “ferien” forbi, og det er tid at finde tilbage i rytmen – En ting der viste sig ikke at blive helt så let.

Det startede dog ganske forudsigeligt mandag, med svømning. Jeg havde ellers ikke følt mig på toppen denne dag, så at jeg overhovedet kom af sted, skal primært tilskrives Morten, der, som så mange gange før, svingede pisken.
At komme i vandet, viste sig at være en befrielse, og det endte med at Morten, som havde bedt om kørelejlighed, måtte stå og vente på at jeg blev færdig.
På den gode side af 2.5 km og en god time i vandet.

Tirsdag var det Aviâjas fødselsdag, og det blev til frugtspyds-produktion og udlevering og ikke så meget træning, men en dejlig dag til trods 🙂


Cykelturen til toget onsdag morgen, endte i en punktering – Hvem finder også på at lægge proppen til sin benzin-tank, lige midt på cykelstien på broen. Mon den har ligget på taget af bilen siden den er blevet tanket på Cirkel K. Jeg forsøgte at nå mit tog, med cyklen på slæb og i småtrav, men var ikke hurtig nok.

Årsag til punktering
Now there is your problem

Eftermiddagen brugte jeg i stedet på at løbe til Lottes nye arbejde i Rudkøbing. 15 km på lidt over halvanden time.

Trump-inspireret frisure på toppen af Langelandsbroen

Svømning samme aften var aflyst, pga. “uheld” i vandet…

Torsdag var der bestyrelsesmøde i triklubben, og selv om Morten forsøgte at lokke mig til at løbe ud til Jeanne, så valgte jeg at få et lift af Michael.

Fredag var jeg på cykel igen, og nåede denne gang mit tog. Vejret var så fint at jeg valgte at cykle hjem, og selv om benene var lidt brugte efter onsdagens løbetur, som i øvrigt var min første i næsten tre uger, så synes jeg egentlig det fik fint, omend tempoet ikke var højt.
Efter lapningen tirsdag, havde jeg skyllet cyklen over, kortet kæden, som var for lang til at køre på den lille klinge, og sat en lidt længere frempind på, så jeg ikke behøvede at folde mig sådan sammen.

Dagens helt er min dejlige kone Lotte, som kom og hentede mig

Turen blev dog forkortet noget, da jeg nord for Kværndrup ramte en sten e.l. og igen punkterede. Jeg burde selvfølgelig have lært, men jeg havde stadig ikke fået pakket en lille førstehjælps taske.

Kommentarer på punktering på Endomondo

Lørdag var bedsteforældrene til brunch, så ingen træning den dag. Hvis nogle tæller kalorier ind/ud, så var vi flere der burde have brugt nogle timer på træning den dag.

Det her må vist betegnes som Workout Earned Meals – Men ingen workout i dag

I stedet var der løb på Øhavsstien søndag morgen. Som tidligere nævnt, har der været lidt med akildescenen, så jeg tænkte at nøjes med 10-12 km. Ruten fra Fjællebroen til Faaborg er dog kun 17 km, så Michael fik mig overtalt til at løbe med hele vejen.

Sent lørdag aften, ringede han dog og fortalte at ruten ikke sluttede på Faaborg havn, men ved naturskolen Trentemølle.
Øhavsstien deler sig i Svanninge bakker. Det ene ben går syd på til Faaborg havn, men man kan også fortsætte lige ud og ruten slutter i Faldsled.
Vi havde dog valgt en mellemting – Trentemølle, så dagens rute i alt var 23 km.

powered by EndomondoWPlogo

Som det ses, var det en tåget og smattet tur. Hvad man ikke ser af billederne, er at Rune på flere måder forsøgte at få os til at aflyse turen, eller i hvert fald forsinke os.
Først var der noget med at finde hinanden på opsamlingsstedet ved Trentemølle, så havde han glemt sine løbesko og endelig var han efter eget udsagn ikke så godt løbene.
Det følte jeg nu heller ikke jeg var, så jeg er blot glad for at være kommet igennem.
Et par dejlige timer i godt selskab og på en fin afvekslende rute.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *