Træning uge 15

Uge 15 er påskeuge, og dermed lidt anderledes end sædvanligt.
Ingen svømning, omend vi har fået tilbudt at svømme med i Ringe sammen med OTK, ligesom det var tilfældet i uge 7.
Dengang var jeg eneste STK’er der svømmede, og ikke fordi jeg havde forventet mig en stor velkomst, havde et enkelt hej, er du ny, e.l. været rart.

Mandag var jeg hos kiropraktoren og sprang i øvrigt træning over.
Søndag i uge 14, nævnte jeg, at jeg ikke var helt på toppen, og det var jeg stadig ikke tirsdag, men tænkte at jeg kunne tage en lille løbetur.

De første 6 km var lidt hårde, men dejligt at komme i skoven.
Jeg løb gennem Horseskov og af Stejlbjergvej til Bregninge. Der løb jeg videre over til Valdemarslots nye MTB-spor, som jeg tidligere har “snittet”, og tog en lidt større bid, og glemte helt at jeg var uoplagt.

Valdemarslots MTB spor i Nynyby

Derefter gik det langt bedre og jeg valgte bevidst at løbe den anden vej, end hjem. Ned mod Gammel Nybyvej, mod Gammel Nyby og ned af Jydevej, videre ad Badstuestien, Grønnedal og Pilekrogen, før jeg endelig vendte næsen hjem.
knapt 18 km på små to timer. Ikke nogen prangene tid, men en del off road og en enkelt geocache på vejen.

Onsdag – stadig ingen stor lyst til at træne. Lidt eftervirkning i knæet fra tirsdagens tur, så 10 min core træning med min personlige træner Zuzka Light.

Torsdag havde Michael overtalt Halkjær og Frederik til at komme med ud på WM-ruten, da der angiveligt er lavet en del om.

By-delen af ruten er desværre blevet sløjfet og vi har været nød til at vende ruten om og løbe den anden vej rundt. Tjek videoen – De 5 på tur (hvis nogen kan huske de bøger)
Vores nye faste træningsmakker på WM-ruten (Dækket) kunne ikke holde til turen og snoren knækkede flere gange.
Knapt 10 km på små 5 kvarter, så Morten er næppe helt tilfreds med tempoet.

Mens Lotte og Aviâja var til påskeægge-jagt i Lundby, snuppede jeg et par timer på traineren. Jeg mindes at jeg kørte hele Swisman ved samme lejlighed sidste år, (Jeg er lige blevet rettet af Lotte, som gør opmærksom på at det må have været for to år siden, og dermed formegentlig Norseman)

powered by EndomondoWPlogo

…men enten er jeg mere opmærksom på mit knæ i år, eller også er der faktisk flere problemer med det nu, end tidligere. Det har ellers ikke været udsat for noget det seneste år, som skulle forværre det jeg mærker.
Jeg har under alle omstændigheder ikke ret meget lyst til at cykle i 7 timer.
Denne langfredag blev det derfor kun til 2:13 og 90 km på en virtuel cykelbane i Valéncia.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *