Lotteriet

1. november åbnede lotteriet til X-tri stævnerne

All X Tri, eller X-Tri World Tour, som de nu kalder sig, har haft vokseværk hen over sommeren, og tæller nu ikke mindre end 7 stævner.

Ud over Norseman, som startede det hele, samt Swissman og Celtman, som hidtil har udgjort serien, blev det til netop Celtman i Skotland, annonceret at der fra 2018 ville komme tre nye stævner i familien.

Janosik i slovakiet, Alaskaman og Canadaman, som nok ikke kræver geografisk placering, ud over at den i Canada er det i Québek øst for Montréall og dermed ret tæt på grænsen til USA.

Efter sommeren er Swedenman pludselig dukket op, som fortløbig seneste skud på stammen, og det nye navn World Tour giver mere og mere mening.

Det var faktisk Michael der ringede og spurgte, om jeg havde tilmeldt mig, for jeg havde ikke skænket det en tankt. Han har tilmeldt sig Norseman, som de seneste tre år, har kørt et puljesystem, hvor man hvert år, man signede op, uden at få et startnummer, fik et ekstra lod i puljen året efter.
Båd han og jeg, har derfor tre lodder i puljen i år – Men det er der formentlig rigtig mange der har, for det er under 10 % af dem der signer op, som faktisk får startnummer.
Norseman har også annonceret, at de afventer det nye World Tour-koncept, før de tager stilling til om ekstra lodderne fortsætter i ´18.

Så hvad skal jeg signe op til – Lotte foreslog alt øst for bæltet, samt Winterman, som ikke er en  del af X-Tri familien.
Det gik ikke helt sådan, for dels viste det sig, at ikke alle stævner bruger lotteri, og jeg har derfor allerede sikret mig plads til Janosik i Slovakiet. Som jeg har nævnt før, har jeg unfinished business i Slovakiet, og med Michaels tilsagn om at være supporter, så satser jeg på at komme stærkt tilbage.
Så har jeg signet op til Norseman, hvor Lotte gerne vil køre support, da Michael enten selv skal deltage, eller sandsynligvis skal til Island.
Endelig har jeg signet op til Swedenman, som ligger kun en uge efter Norseman. Hvem der i så fald skal være support, ved jeg ikke endnu.

Nå ja, så har jeg også signet op til Alaskaman, og kan på ingen måde forsvarer det, ud over at jeg skulle kunne trække mig, hvis jeg får en af de andre. Skulle jeg få den, og ikke nogle af de andre, er min tanke at tage Canadaman også, som ikke bruger lotteri,

Det betyder ultimativt at enten får jeg ingen i lodtrækningerne, og kører derefter “kun” Janosik og Winterman.
Eller som den anden yderlighed, så får jeg de tre jeg har lodder til; Norseman, Swedenman og Alaskaman, og skal så enten vælge noget fra, hvilket dem som kender mig, ved jeg har rigtig svært ved, men hvis Alaskaman medfører Canadaman, vil det betyder at jeg skal køre 6 fulde ekstreme ironman distancer i ’18 – Det er nok ikke helt realistisk, hverken for krop eller økonomi, men psykken vil have svært ved at sige “nej tak” til nogle af dem.

Belært af erfaringerne fra ’15, har jeg igen i år booket overnatning i forbindelse med Norseman, selvom resultatet af lodtrækningen, først offentliggøres den 14. november. Simpelthen af den årsag, at der er meget begrænset kapacitet, særligt i startområdet Eidfjord, og de andre entusiastiske triatleter gør som jeg, og booker på forhånd, uden at vide om de faktisk får startnummer.

Nu er det altså blot at væbne sig med tålmodighed, og vente på at resultatet af de tre lodtrækninger bliver offentliggjort midt i måneden…

 

2 kommentarer til “Lotteriet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *