STK liga 5. etape

Rettelse - Se det korrigerede resultat af 5. etape her

Om det er juletravlhed, udmattelse, opgivenhed, eller problemer med udstyret, ved jeg ikke, men kun fire personer har fuldført 5. etape, som var et enkelt loop, på Haderslev tri cykelruten, og således 45 km.

Ret tidligt havde en ny deltager meldt sig på banen, og Michael Toftelund kørt ruten på bare 1:00:42, og måske det faktum fik andre til på forhånd at opgive?

Jeg selv var inviteret ned til Morten Halkjær, for at træne sammen, og om det var turen derned ved jeg ikke, men da jeg kom i gang med etapen, satte tranieren ikke modstand på, og jeg kunne smadre Tofte’s tid og gennemførte på kun 43:34, hvilket altså har været med ca. 60 km i timen i snit…
Det var tydeligt at der var noget galt, og da jeg senere kørte etapen på Mortens trainer, fik jeg en mere realistisk tid, som er den jeg har brugt, selvom Bkool’s hjemmeside skriver noget andet.

Den tid jeg kvalificere mig med, er altså 1:07:16, hvilket således er næsthurtigste tid.

Med kun fire deltagere, har en del således fået noteret langsomste gennemførte tid plus 10 %, hvilket svarer til 1:17:09

Som det ses af det samlede resultat, er det stadig Jannick der fører, trods 2. pladsen og de seks et halvt minut efter Tofte. Som ny i Ligaen, har han dog fire etaper med langsomste tid plus 10 %, og er altså 1:23:14 efter i det samlede resultat.
Med de korte etaper overstået, skal det blive spændende at se hvor meget Tofte kan indhente i løbet af de sidste fem etaper.

Da Michael Gislason ikke har kørt etapen, må han overlade 2. pladsen til Møller. Forud for etapen, lå de med mindre end et minut imellem sig i Michael favør, men nu har Møller lagt afstand til Michael og er ca. 7 minutter foran Michael, men stadig 11 minutter efter Jannick.

Adnan som tog et hop fra 9. til 6. pladsen på 3. etape, hopper igen til en samlet 4. plads, og viser at den flittige belønnes. Adnan kører ikke stærkt, men har ikke misset en etape, og ligger således lige uden for top 3.
Kim og Kaarill bliver således overhalet, ligesom Tofte med hans flotte 1. plads og på trods af 4 manglende etaper, formår at overhale Kenneth, Henrik og Jan.

Næste etape er 22 km rundt om Jels sø, og selvom jeg allerede har kørt den, så bliv ikke fortvivlet, hvis ikke du kan indhente mig, for jeg har kørt den på min defekte trainer, og min tid på 22:26 kvalificere ikke, med mindre ingen alligevel vælger at køre den.

Sammen med ovenstående Jels tri-etape, er en omgang på Full Distance Fyn-etapen også åbnet, så når du er varmet op efter Jels, så snup også de 45 km omkring Kerteminde.

Tag gerne et billede af din træning og send til mig, så vi kan se hvordan du træner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *