2017’s træning

Så er det 1. januar og tid til at kigge tilbage på det forgangne år, i træningstid, -distance og resultater.

Løb

I slutningen af 2016 begyndte jeg at løbe sammen med Michael og Hans, som i et par måneder, havde løbet 10-20 km hver weekend.
Det ses tydeligt af månedsoversigten for 2016, og mønsteret holdte ved i hele 2017, med ganske få undtagelser.

Som det ses stikker det af i december 2016, hvor jeg har løbet 169 km på godt 17 timer, mod næstmest i august, hvor jeg lige rundede 100 km på knapt 9 en halv time.
Af det kan man også se at tempoet ikke er helt så højt.

Februar, marts og april, var der stort set ingen løb, grundet problemer med højre knæ.

Tilsvarende for 2017:

I 2017 var der næsten lige så mange måneder med mere end 100 km, som der var under 100 km i 2016. Igen er februar og marts lidt lave, hvilket skyldes den voldsomme stigning i træningsmængde i december 2016 og januar 2017, som satte sig på akillessenen, hvilket jeg stadig kan mærke. (Det må blive en blogpost en anden gang)
Jeg toppede i maj måned, med 200 km på 21 timer og 21 min, hvilket igen viser at tempoet er gået ned, siden samme tidspunkt året før.
Fra maj blev træningsmængden på løb sat ned mod mit første stævne Celtman i juni.
Gennemsnitligt ligger løbetræningen på ca. 130 km om måneden, og med nærmest en halvmaraton hver weekend tilmed typisk i bakket terræn, har jeg på trods af det lavere tempo, godt kunne mærke det til de stævner jeg har deltaget i, hen over året, hvor der har været mere overskud til at løbe hele vejen, trods terræn og vejrforhold.

Bare for sjov, har jeg trukket en statistik for løb/år, og her ses den voldsomme stigning i træning tydeligt.

I runde tal er mængden i både distance og tid, fordoblet fra ’15 til ’16 og igen fra ’16 til ’17, men trods en ambition om at få flere ture ind i hverdagen, er det ikke en udvikling, der vil fortsætte.

Cykling

Består af to dele, dels udendørs, hvor jeg som udgangspunkt har min tricykel, men i en periode også lånte mig frem til en slidt racer. Der er muligvis også tracket nogle transportture på min mtb, men næppe meget. Desuden består cykeltræningen af hometrainer, som enten bliver gjort på min gamle alu racer, som efter en påkørsel knækkede i stellet, og som sidenhen er blevet svejset sammen, dels af tricyklen.

Jeg købte min første trainer tilbage i min tid på TV2, hvor de på Sporten, havde en stående, som forskellige folk under Tour de France, kunne prøve kræfter med forskellige bjergetaper.
På den måde kunne jeg træne hele året og var ikke afhængig af vejret. Jeg kunne desuden træne bakkekørsel.
På et tidspunkt blev den skiftet ud, til fordel for en Bkool, som var noget mindre og lettere at sætte op og køre med. Ligesom jeg kendte flere og flere der havde den, så det gav os mulighed for at kører mod hinanden.

I klubben bliver jeg ofte drillet med at jeg skal have støttehjul, når jeg kommer ud, fordi jeg kører så meget på traineren, og ikke mindst med min skadeshistorik, når jeg endelig begiver mig ud, men flere og flere er begyndt at se træningskvaliteten af at køre trainer.

I bund og grund skyldes mit valg nok mere at jeg endnu ikke har fundet den store glæde i at cykeltræne udendørs, på samme måde som jeg faktisk må erkende at jeg i løbet af 2017 er begyndt at holde mere og mere af at løbetræne. Nok meget drevet af de sociale vi har i vores weekendløbeklub.

Udendørs ser tallene ud som følger for hhv. 2016 og 2017:

Ikke overraskende er talen højest omkring forår og sommermånederne, med en overvægt i februar og marts i 2017, hvor jeg som tidligere nævnt, lånte en racer og kørte på arbejde på.

Af de to grafer ser det ud som om jeg har kørt hurtigere i 2016 end i 2017. Det kan jeg ikke forklare, men har heller ikke nærlæst statistikken, som også afslører at maj og juni i 2016 har været kanon cykelmåneder, og stort set der, jeg har lagt alt træningen på cykel det år.

På samme måde som for løb, har jeg trukket en årsstatistik.

Ikke den store forskel mellem de sidste par år, men igen en fordobling fra ’15 til ’16.
De høje tal i ’10 og ’11, skyldes træning til min første IM i ’10, hvor jeg formoder en del af km. er registreret som udendørs cykling, trods det faktum, at de har været kørt inde.
I ’11 cyklede jeg til Paris, og der er derfor en del træning med cykleholdet fra dengang, som trækker statistikken op.

Tager vi samme kik på indendørs, ser billedet således ud:

Som det ses, er der ikke logget mange timer på traineren i årene frem til 2014, men derfra går det pænt op, og særligt fra ’26 til ’17 springer det fra 1.700 km til 2.700 km. Træningstiden er dog stort set uændret, hvilket kunne tyde på at jeg enten er blevet bedre, eller kører knapt så mange bakker nu, som dengang – Mon ikke det er en kombination.

Lidt mere detaljeret ser billedet for 2016 og 2017 ud som følger:

Træningsmængden er stigende op mod stævner, for så at aftage.
Pudsigt nok, synes jeg ikke det ser ud som om forholdet mellem distance og tid, følger årsstatistikken. Maj, august og december i 2016, var den grønne søjle markant højrer end den lilla, hvor den for alle måneder i 2017 er lavere. Modsat det billede der var for årsoversigten. Mon det skyldes akserne, jeg har ikke ulejliget mig til at tjekke.

Svømning

Endelig kommer svømning, som på mange måder har været min yndlings disciplin, siden jeg begyndte i Svendborg Triatlon Klub. Bestemt ikke fordi jeg er en dygtig svømmer, men nok mere fordi jeg fandt ro fra hverdagen og brugte det på en måde meditativt.

I tal og meget langt fra sanselighed, ser statistikken ud som følger:

Tænk sig at jeg stillede op til en fuld IM i ’10, med bare 13 gange til morgensvømning på egen hånd i svømmehallen. Jeg forstår ikke at folk er så bange for svømmedistancen i triatlon.

I ’10 svømmede jeg 2 km/t, hvilket stemmer meget godt med min officielle svømmetid fra Challenge Copenhagen på 1:51 for de 3,8 km.

I  ’13 begyndte jeg i STK, men mon ikke der har været en del crawlben, som uret ikke opfatter, for distancen var den samme som i ’10, men på fire gange så lang tid.

I ’14 kom der virkelig noget distance på med 151 km på ca. 78 timer, og altså tæt på samme pace som i ’10, men igen med væsentligt flere benøvelser mv.
Samme år havde jeg desuden to fulde distancer, hvor svømningen blev taget på ca. 1:15, hvilket svarer til ca. 3 km/t.

Jeg husker i øvrigt stadig, at jeg dette år sagde til mig selv, at det nok skulle være slut med de lange distancer. Jeg havde kørt et 4:18:4 stævne med fuld knald på og duftet rusen af at ligge i førerfeltet og de mange timers træning, som jeg i bund og grund havde svært ved at motivere mig til, gjorde det svært at retfærdiggøre.

I ’15 havde jeg dog været så svine heldig at få startnummer  til den legendariske Norseman, men det ses ikke tydeligt på min svømmetræning, med kun 65 km. Pga. koldt vand, blev svømningen halvveret på raceday, så hvad pokker.

Alle tanker om at satse på sprint distancer var nu væk – Jeg havde fundet min niche, og i ’16 var der startnummer til Swissman, og lidt spontant Winterman, et stævne med 8,3 km svømning i Elben i medstrøm.

Jeg trackede over 100 km med en gennemsnitsfart på 2,3 km/t, for i ’17 at tracke næsten 160 km i samme tempo.

Måned for måned i ’16 og ’17 ser det således ud:

Mens cykling (på landevejen) er forårs og sommeraktiviteter, er svømning efterår og vintertræning.

I ’17 har træningen været lidt mere konsistent end i ’16.

Det er i øvrigt værd at bemærke at Endomondo, hvor alle grafer er trukket fra, ikke skelner mellem open water og træning i pool.

Summet op, så har jeg i 2017 formentlig fået trænet langt mere og måske også med højere kvalitet, end noget år tidligere, men  det afgørende for mig, er at jeg efter næste 10 år med løbeskoene snøret regelmæssigt, endelig har fundet glæde ved at løbe.
Du, som læser dette, må tænke dit, om ovenstående, men i all den tid, har det været midlet for at nå målet.

Tænk om ’18, som er 10 året for mine første løbesko, bliver året hvor jeg finder lignende glæde ved cykling…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *