6,7 km Vindeby-Troense-Bregninge

Her er igen en rute fra mit lokale hood, som jeg har løbet et utal af gange.
I mange år, var jeg lidt træt af det altid var bakkeløb, når jeg skulle løbe i mit lokalområde. Det var inden jeg forstod effekten af at træne netop denne disciplin, som nærmest er blevet must for mig siden hen.
Her får man bakken mod Bregninge, enten af Sundbrovejen, eller Kirkebakken, afhængigt af hvilken vej man løber rundt.
Uden for Troense på Gammel Nybyvej er gadelyset lidt sparsomt og på Kirkebakken er der slet ikke noget, ligesom der de samme steder hverken er fortov eller cykelsti, så løber du der i mørke, så tag lys og refleks på.
Min store frygt, når jeg har løbet der i mørke uden pandelygte, har altid været at løbe op af Kirkebakken med musik i ørene og møde en lige så mørk og musiklyttende cyklist i fuld fart ned af bakken.

Kirkebakken er i øvrigt fremragende til decideret bakketræning, og jeg har før løbet op og ned igen og igen der.

Sundbrovej er lidt kedelig, da man løber på cykelstien lige ved siden af hovedvejen, men der er en flot udsigt, særligt hvis du løber med uret rundt og kommer ned af bakken omkring solnedgang.
Du kan evt. tage den ind ved Grandhytten og gennem skoven mellem spejderhytten og Carlsberg camping.
Hvis du gerne vil have ekstra højdemeter, kan du også tage den ned af Vornæsvej, til højre af Bjernemarksvej og op af Stejlbjergvej til Bregninge igen. I begge tilfælde såfremt du løber med uret rundt.

Total distance: 6667 m
Total climbing: 65 m
Download

Trænger du til vand, løber du lige forbi Bregninge Kirke, hvor der er vandposter på kirkegården. I så fald så respekterer de andre besøgende der.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *