Træning uge 9

Mandagens svømmetræning var vendinger.
Jeg har tidligere deltaget i denne type træning og bruger det også i min daglige træning, omend jeg ikke altid synes det er lige effektivt. Jeg kommer til at mangle en vejrtrækning og er derfor nød til at sætte kraften jeg trækker med ned.
Det var nu alligevel rart at føle at man var på hjemmebane, i forhold til de mange andre, der ikke er fortrolige med vending, så selvom det blev en lidt mere beskeden distance, var det fin træning, med et par afsluttende hårde intervaller. 8 x 25 fuld power, pause 30 sek og så en rolig 200 m med vendinger og så forfra.

Inspireret af mandagens intervaltræning, valgte jeg at gøre det samme på hometraineren. Ikke 8 x 25, men efter lidt opvarmning 10 intervaller á 1 min <200 w, efterfulgt af 1 min rolig. i alt en lille times kørsel.

Onsdag var motivationen ikke i top, men det lykkedes at skrabe sig op på 2,5 km svømning, på en times tid, så tempoet var ikke prangende.

Torsdag var der møde om WM cross tri, så ingen træning der.

Fredag var jeg taget afsted til svømmehallen i god tid, så jeg kunne nå at svømme med holdet tidligere, som jeg har haft held med tidligere.
Det er super fedt at jeg har fået den mulighed, for det er ikke hver fredag at der kommer trifolk og svømmer, og så er man trods alt ikke kørt forgæves.
Reglen er at vi altid skal være to i vandet, da vi agere redning for hinanden.

Inden svømning havde jeg taget 5 km på romaskinen.

En halv time før, var jeg klar, men desværre freestylede de med kajakker og bolde i vandet, så jeg måtte pænt vendte og se om der kom andre.
Det gjorde der og vi var tre der hoppede i vandet kl. 20:00, men allerede et kvarter efter, var den ene oppe.

Jeg fik tracket 2,5 km ligesom onsdag, men gjorde det på 50 min.
Den anden svømmer og jeg, svømmede omtrent lige hurtigt. Måske var jeg lidt langsommere. Vendingerne var han klart hurtigere, men det gav mig mulighed for at finpudse armtaget lidt, så jeg faktisk kom til at svømme markant hurtigere end ham, uden at jeg synes jeg blev presset yderligere.
Lange armtag og rotation i hoften lod til at virke.

Lørdag havde vi huset fuld af MGP-feststemte piger fra Zenias klasse, som skulle danse, spise pizza og slik og se MGP og youtube hele natten = Ingen træning.

Søndag kørte jeg en FTP-test, mens jeg så “Mesterhjerner – Viljestyrke” med Camilla Petersen


FTP test – 313 watt

Træning uge 47

Mandag skippede Lotte aikido, hvilket gav mig tid til at løbe en omvej på vej til svømning. Sammenlagt blev det til omkring 9 km.

Svømning bød på program af Nicolaj, med alverdens herlige øvelser. Samlet set godt et par km.

Tirsdag var der ikke rigtig nogle at cykle med, så jeg tog en solotur til Lohals og tilbage, altså hjemme på hometraineren. Jeg kunne se Michael kørte turen dagen før, og det kan jeg jo ikke stå tilbage for.

Lang og hår, og med for lidt væske – Det ses også af vægten, som jeg målte lige før og efter turen.
vaegtUndervejs har jeg inetaget en dunk, svarende til 0,75 kg, men har alligevel tabt 1,5 kg væske undervejs.

Onsdag fik jeg svømmet 2,5 km på en times tid.

Da jeg kommer hjem, skriver Michael at han ligger nr. 1 på tri-klubbens distance regnskab, kun 100 m foran mig…

Jeg fandt derfor løbeuret frem og hoppede i et par klippers og tog den rundt om tanken, ca. 400 m, for at komme hjem, uploade og konstatere at det var ikke 100 m, men 1.000 m. Jeg gad altså ikke tage en tur mere.

powered by EndomondoWPlogo

Torsdag var der bestyrelsesmøde i klubben, så der kunne jeg ikke nå at træne, og fredag fandt jeg ikke motivationen.

Lørdag blev derfor til halvmaraton med Michael i Egebjerg bakker.

IMG_9087.jpg

Lørdagsholdet

Jeg havde gode ben, men havde jo også holdt to dages fri.

powered by EndomondoWPlogo

Søndag snuppede jeg så meget jeg kunne nå af de første 30 km af Celtman-cykelturen. Det blev til godt 23 km, før vi skulle ned til farmor og have æbleskiver

powered by EndomondoWPlogo

På trods af to hviledage, nåede jeg alligevel en times træning mere, end ugen før, og er oppe på 8 en halv times træning. Det skyledes dels den lange tur til Lohals tirsdag, samt at jeg onsdagen før ikke nåede så meget svømning, da folk var hurtigt oppe af vandet.

Træning uge 47

Det er nu en uges tid siden at der kom tilbagemelding fra de sidste stævner jeg havde tilmeldt mig, for 2017 sæsonen.

Jeg fik ikke Norseman og Swissman, men derimod Celtman, så det giver mig mulighed for at fuldføre triologien AllXTri. Dertil kommer Winterman i Tjækkiet, som jeg har startnummer til igen.

Michael Gislason fik heller ikke Norseman og tilmeldte side derfor til lotteriet på Swissman, og fik den. Han var nærmest skuffet, for han havde også tilmeldt sig Winterman, som ikke bruger lotteri (endnu), og timingsmæssigt passer den bedre i forhold til konfirmationer mv. for ham.

Ikke desto mindre, giver det os begge mulighed for at forberede os sammen til hele næste sæson, da Celtman er den 17/6 og Swissman er 24/6.

Michael har i øvrigt bedt mig om at være support for ham, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Han har været support for både min Norseman sidste år og Swissman i år, så det bliver godt at få tilbagebetalt lidt på den konto.

Lotte kommer til at køre support for mig i Skotland, hvilket kræver hun også er i god form. Der er et 18 km stykke midt på løberuten hun skal være med på, og selv om det næppe går så stærkt pga. højdemeterne, så er det stadig en halvmaraton hun skal tilbagelægge, inkl. noget logistik omkring bilen.

Tilbage til træningen, så var det altså første uge med et mål, omend det stadig er lidt langt ude i horisonten. Jeg har tidligere kæmpet med at jeg får lagt et pænt højt niveau for vintertræningen og mister momentet i de sene vintermåneder. Som regel omkring vinterferien – I år, måske hjulpet af mit styrt på ski, som krævede nogle måneders træningspause.

 

Onsdag bød på ugens eneste løbetur, som til gengæld var delt op i tre bider. Først kørte jeg over til Aikidoklubben og satte bilen til Lotte, løb derfra til Troense, hvor ungerne var hos farmor og farfar. Senere samme aften løb jeg til og fra svømning, det hele med Zombies Run i ørene 🙂

powered by EndomondoWP

Lotte har trænet hårdt op mod gradueringer i klubben lørdag, hvor hun var ugge for Jens, som skulle op til hans 1. kyu. Det er gået godt, og det betød at jeg sprang mandagssvømningen over og tog 10 km på romaskinen. Det giver impornerende ondt i nogle muskler der ligger og ruller hen over nogle knogler i sidderegionen – Ja jeg har ondt i røven…

Jeg fik svømmet onsdag, men kom lidt sent i gang, så det blev til 3x500m.

powered by EndomondoWP

Cykling har været i højsædet i denne uge, med en tur tirsdag på 27 km, hvor Henning og Michael fik baghjul. Lørdag tog jeg Swissman, bjerg 2 som også er 27 km lang, med ca. 1.000 højdemeter og i direkte forlængelse tog Michael og jeg Alp d’huez. 12 km med 1.000 højdemeter, hvor jeg kom godt fra start, og var 700 meter foran Michael, da det gik bedst. Kræfterne slap op, og havde jeg ikke kørt mod ham, havde jeg stoppet, for jeg var simpelt hen så træt i benene og havde ondt i røven. Jeg løb også tør for vand, hvilket gav mig en tiltrængt pause til at hente noget mere.

De 12 km blev tilbagelagt på 1:20, hvor jeg tidligere har gjort det på 56 min. Det fortæller måske lidt om hvor træt jeg var.

powered by EndomondoWP

Vægten har egentlig ikke været et fokusområde, men den er gået ned med 2,7 kg og ligger lige over 75. Det skal nok ændre sig den næste måneds tid, som nok skal blive fuld af god mad og masser af julegotter. Vi blev vanen tro trakteret med æbleskiver 1. søndag i advent hos min mor, og hun ser ikke positivt til, når man kun spiser 7 stk.

Lotte var sidste weekend til Krav Maga, en forsvars teknik i den noget mere offensive ende, end hendes aikido. jeg har lidt svært ved at lure om det er noget hun kunne tænke sig at prøve igen, eller om det var en engangforestilling. Jeg håber hun vil give den gas, og det passer meget godt med træning tirsdag og torsdag, i forhold til hendes nuværende mandags og onsdags træning.

Jeg selv tager det nok stille og roligt indtil nytår, med 6-8 timer om ugen o:). Men så skal der også lidt gang i træningen igen.

Winterman 2016

Det var med relativ kort respit, jeg i sensommeren ’16, valgte at forhøre mig, om der var flere startnumre til Winterman samme år.
Daniela kunne bekræfte at af de 50 startnumre de havde udbudt, var alle solgt… Men at der var enkelte der ikke havde betalt, og de derfor havde valgt at udbyde de ikke betalte startnumre igen.

Træning

Jeg skyndte mig at overføre de ca. 1.600,- dansk kroner og så var det bare at komme igang med træningen igen.

Blå er svømning, orange er indendørs cykling, gul er alm. cykling og grøn er løb.

Som figuren ovenfor viser, blev det ikke til helt så meget træning efter Swissman sidst i juni og frem til raceday den 15. oktober. Faktisk under 8 timers træning om ugen, primært trukket op af to længere træningspas på omkring 10 timer.

De fleste triatleter vil sandsynligvis være enig i, at 3-5 timers ugentlig træning månederne op til et ironman-stævne er i underkanten, men det er ikke altid at arbejde og familieliv tillader mere og så må man få det bedste ud af det alligevel.

Winterman startede sidste år i 2015, med et stævne for 13 deltagere. Det er inspireret af Norseman, som jeg selv gennemførte sidste år.

Man svømmer godt og vel 8 km, mod de sædvanlige 3,8 km, da det foregår i Elben i medstrøm. Derefter er det de sædvanlige 180 km cykling, som er, som de selv siger det zig-zag og op-ned hele vejen. Slutteligt et maraton, med målstreg på Jested 1.012 m over havet.

Ligesom AllXTri-løbene, er det et a-b race kun med egensupport og jeg havde overtalt Lotte til at tage med, på samme “hit and run” stil, med færrest muligt overnatninger, som i ’15 i Norge og i ’16 i Schweiz.

Registrering

I år varder som nævnt udbudt 50 startnumre og til racebrifing i den tjekkiske by Děčín, som ligger lige syd for Dresten i Tyskland, fik vi af vide at den ene anden dansker, der ellers også var tilmeldt, ikke havde mødt op.

Før briefing havde jeg været nede og mærke på vandet i Elben – Det var pænt koldt, men jeg prøvede at overbevise mig selv om at det ikke var slemt.

Vlad, som er den mandlige halvdel af arrangørparret, forklarede under breifingen til min lettelse, at vandet omkring T1 er ekstra koldt, da der er to floder der strømmer sammen umiddelbart før. Generel vandtemperatur omkring 12º.

Tilbage på hotellet, skulle cykel samles, tøj gøres klar og bilen pakkes og gøres klar til morgendagens race.

Vi boede på Hotel Česká Koruna, som lå i gå-afstand fra T1, på et pænt stort værelse. Den plads der var ekstra på værelset, var der så mindre i elevatoren. Der var ingen problemer med at få cyklen med på værelset og vi havde en del kasser med op også, for at få sorteret og gjort alt klar.

Generelt oplevede vi kun stor gæstfrihed fra de mennesker vi mødte i Tjekkiet.

Morgenmaden på hotellet var ikke fantastisk – Kommen i alt brødet 🙁 men ellers ok, og om morgnen før race, havde jeg min egen sædvanlige morgenmad med.

Celtman 2017

Celtman er et ekstrem ironman-like distance triathlon, som udspiller sig i det Skotske højland og er kendetegnende ved ekstra kold svømning med mange vandmænd. En godt 10 % længere cykeltur og en løberute som i modsætning til de to andre løb i AllXTri-serien, Norseman og Swissman, både indeholder op- og nedstigning.

17/6 2017 skal jeg deltage i Celtman, som jeg godt nok fik startnummer til i 2016, men da det netop dette år, lå på samme dato, som Swissman, som jeg også fik startnummer til, havde jeg valgt den fra.

Nu får jeg chancen for at prøve kræfter med endnu en ekstrem triathlon, som bliver min 7. ironman distance og 4. af de ekstreme.

Ud over dette legendariske ekstremrace, deltager jeg også i Winterman i ’17, ligesom jeg gjorde i 16.

Ready for Celtman


Der er booket hotel og bil, samt kuffert til cyklen, men flybiletterne er endnu ikke booket, da det netop kræver at vi har navnene helt på plads først.
Som planerne ser ud lige nu, er det Lotte der skal være min supporter, men der er et par detaljer hun ikke er så vil med – 18 km trail-løb og køre en leje-supportbil i den anden side af vejen, så intet er endelig afgjort endnu.

 

 

Svømmerute::

Cyk1lrute:

Lø1erute: