November

Så er vi gået i julemode, og novembers træning skal gøres op.

Op til Winterman i Tjekkiet, oplevede jeg en vis trænings træthed, hvilket også kunne ses på træningsmængden, som var faldet fra et maks på ca. 20 timer op til Celtman i juni, til gennemsnitligt ca. 8 timer om ugen.

Løb fyldte mest i november, både i akkumuleret tid, antal træninger og sågar i tilbagelagte km.
Hver anden søndag har vores sædvanlige løb, som oftest har været på omkring 20 km, været udskiftet med DGI’s trailløbserie, som første gang tog os til Langeskov, derefter Stige Ø, og senest til Assens.

STK-ligaen, har netop åbnet 6. etape, og de fire første er lukket – Alle med mig som vinder 🙂 En ny spiller har meldt sig på banen på 5. etape, og jeg kan nok ikke blive ved med at være hurtigste. Der er nemlig tale om Michael Toftelund, som er sindssyg stærk og hurtig. Heldigvis har jeg et komfortabelt forspring, da han får de kørte etapers langsomste tid plus 10 %. Tjek den aktuelle stilling på STK-Ligaen her.

Svømningen er begrænset til mandagstræning, hvor vi har Nicolaj på. Det er god træning med elastikøvelser på land og på den gode side af en time i vandet.

Oktober

Oktober måned er ikke færdig i skrivende stund, hvor vi har den 24.

Den første weekend i oktober står som sædvanlig i guitarens tegn, og igen i år, var Lotte og jeg taget med til København, for at hjælpe til Copenhagen Guitarshow.
Efter mine sight seeing ture i juni i Frankrigs og Tysklands hovedstader, tog jeg denne weekend tilsvarende ture i København, og var på kastellet og Langelinje lørdag og rundt om søerne søndag.

Torsdag den 5. løb jeg min næsthurtigste 10 km. 🙂 Formen må være på plads.

powered by EndomondoWPlogo

15. oktober skulle årets sidste race køres i Tjekkiet. Et stævne jeg har set meget frem til af flere årsager. Dels var jeg med sidste år, og det var super afviklet, ruten krævende og naturen flot. Michael er en super god support, men jeg nyder også at være afsted med Lotte, som igen skulle være support her. Slutteligt skulle jeg køre race mod Michael, som gennem hele sæsonen har været hurtigere og stærkere end mig, på trods af at jeg har lagt væsentligt flere timer i min træning, end han har i hans.


Læs om racet på dets egen post.

Søndag den 22. oktober, løb vi første runde af 10 trailløb arrangeret af DGI.
Michael gav den gas, og jeg fulgtes med Hans. Der skal nok blive lejlighed til at samle point til det samlede opgør, og vinder Michael over mig igen, lever jeg med det.

September måned

Janosik… Hvad er nu det for noget?

Fra starten af sæsonen var planen Celtman og Winterman, plus det løse. Janosik kan næppe betragtes som “det løse”, men er et af de seneste skud på X Tri World Tour, det der før hed All X Tri, hvor jeg ellers lige havde fået plads i hall of fame, som første danske, der har gennemfør Norseman, Swissman og Celtman.
De har valgt at udvide med Alaskaman, Canada man og Janosik, som er Slovakiets ekstreme triatlon, i samme ånd, og som jeg havde fået plad på, i sidste øjeblik. Da Michael desvære ikke kunne være min supporter, havde jeg kontaktet Mette Ernstsen, som tidligere har været supporter for Niels Duedahl i Swissman, og som har været med Frederik, da han lavede trippel IM.

Janosik lå 2. september, og ligesom de øvrige store stævner i år, kommer den i en særskilt post.

Uden at spoile for meget, kan jeg sige at jeg ikke var helt forløst, da vi kom hjem fra Slovakiet, og mandag efter løbet, kørte jeg med Lotte på arbejde, og løb hjem, torsdag løb jeg 10 km på galgebakken, bare lige for at få mine 25 km.

Resten af måneden blev der trænet næsten dagligt, uden der dog er noget særligt at bemærke. Den brækkede hånd er ikke rigtig god at cykle og svømme med, men skulderen er ok igen.

August måned

August måned betyder skolestart, og Aviâja var oprindeligt indskrevet på Taasingeskolen, hvor Zenia i forvejen går.
Vi har i midlertidig oplevet en mere og mere ked af det pige, gennem de seneste måneder, og har i 11. time valgt at starte hende på Haahrs skole i stedet. Et skifte vi ikke siden har fortrudt.
Det betyder i midlertidig at jeg har måtte støve cykeltraileren af og cykler dagligt de omkring 15 km frem og tilbage og bringer og henter hende.

Armstrækningerne, som jeg startede på i slutningen af juni, og her i starten af august tager 10 sæt á 20 styk om dagen. 2. august krydret med romaskine og en gang cirkeltræning med Zuzka – Hende skal jeg nok komme tilbage til en anden god gang.
Præcis en uge efter, ligger jeg i skovbunden til Smukfest. Ikke fordi jeg tåger rundt i en brandert, men for at tage mine armstrækninger, og må stoppe da jeg er nået 120 stk. I denne uge havde jeg hævet målet til 10 sæt á 30 stk, men min skulder gør så ondt, at jeg må stoppe her… Overbelastning, virkelig dumt…

Der er ingen tvivl om at skulderen har taget skade, og jeg kan tydeligt mærke det når jeg svømmer, også selv om der går to uger inden jeg prøver.

Resten af måneden går med almindelig træning, frem mod næste mål. Janosik.

28. havde jeg kørt bilen i skolepraktikken, så den kunne være klar til turen, og mens de knoklede på den, kørte jeg en tur nordøst på. En tur, som fik en uheldig afslutning, med styrt.

powered by EndomondoWPlogo

Ned af bakke og et højresving i bunden. Jeg vurdere der er fint udsyn og ingen modkørende, så jeg kan godt skære svinget lidt bredt. Midt i svingen kan jeg dog se en lav sportsvogn, på vej imod mig. Så lav, at jeg ikke kunne se den før svingen, og i panik blokker jeg bagbremsen, skrider ud og styrter. Til alt held går jeg fri af bilen, men kedelige sår på skulder, og ben. Slår hånden hårdt og mine briller har også fået kosmetiske skrammer. Cyklen har fået ridser og en wattmåler er knægget. Øv øv øv.
En tur som skulle have været et tjek på om cyklen var tip top, endte med skæve hjul og ridser på både cykel og mig.

Om aftenen tager jeg på skadestuen, som vender tilbage dagen efter, med en melding om at en knogle i håndroden er flækket.

Det store spørgsmål er så, må jeg træne og ultimativt køre race?
Lægen siger at det er min egen smertetærskel der sætter grænset – Han kender heldigvis ikke mig og mine grænser.

Juli måned

Udvalgte nedslag fra julis træning:

8. juli var der Lundeborg tri, som var et super stævne, hvor mange af klubbens medlemmer stillede op.

Michael blev vist næstbedste STK’er.

Den 19. havde Niels Duedahl arrangeret mini-hygge-tri ved åbyskov. Michael gav os alle baghjul, og selv om jeg var presset til sidst på løbet og lå bagers af os fem, lykkedes det mig at løbe op og afslutte som to’er.

Den 26. var Halkjær, Steffen og jeg under broen og svømme og vi var ikke de eneste der nød det varme vand. Vi endte alle med at blive brændt af brændmænd.

Den 27. fandt jeg i stedet på at lave armstrækninger, i et forsøg på at forberede mig til Strong Viking. 100 styk fordelt på nogle sæt, og det gentog jeg ugen ud. Ugen efter hævede jeg til 200 styk – 10 sæt ‘a 20 stk.

 

Juni måned

Juni måned var ikke helt så tæt pakket med træning som maj.

1. juni tog Hans os med til Stige, hvor vi skulle løb og prøve kræfter med forhindringsbanen. Triatlon er, i modsætning til hvad flere tror, meget ensidig træning. Godt nok fordelt på forskellige dicipliner, men stadig uendelig mange gentagelser af det samme. Coretræning og styrke i armene er derfor ikke vores force, selv om der ikke er nogen tvivl om at særligt coretræning kan gavne de fleste af os.
Forhindringsbanen var dog mere fordi vi havde tilmældt os Strong Vikink, et forhindringsløb på 19 km med 40 forhindringer – Heldigvis havde vi ikke set at der også her var en 42 km rute med 100 forhindringer, for så havde vi nok tilmeldt os den.

powered by EndomondoWPlogo

Det var ret tydeligt at Hans’ buf venner  klarede forhindringerne bedre end os på første runde, men løbeturen rundt tærrede så meget på deres kræfter, at de ikke var væsentligt hurtigere end os på de efterfølgende runde. Tossede som vi nu er, tog Michael og jeg endag ekstra bakker på løbeturen, bare fordi vi kan 😉
Jeg tror konklusion er at de gode løbeben slog de store overarme.

Lørdag den 3. juni, løb vi Tuxens Cannenball. Michael tog fuld maraton og jeg nappede en halv, og kunne ikke engang der følge ham.
Det viste sig også at han var overordentligt godt løbende, og lå i det meste af løbet forest… Lige indtil sidste km, hvor Kim overhalede ham.
Tillykke med en flot anden plads.

powered by EndomondoWPlogo

Den efterfølgende uge var lidt atypisk.
For det første var der dage uden træning, men det skyldes at Lotte og jeg var på tour med Dizzy, som havde planlagt en lille firedags klubtour i Frankrig/Tyskland.

Onsdag blev der derfor løbet sight seeing i Paris.

powered by EndomondoWPlogo

Torsdag mere løb i Essen, lørdag lidt øst for Hamburg og søndag i Berlin.

powered by EndomondoWPlogo

Nå ja, så fandt Lotte også på at shoppe cykel undervejs.

Den 17. juni var det raceday i Skotland, men det fortjener sit helt eget indlæg, så jeg springer hurtigt videre til tirsdag den 20., hvor jeg cyklede over og hentede Lotte fra arbejde. Tjek hastigheden på træningen 😉

powered by EndomondoWPlogo

Samme uge afsted med Michael til Swissman, som du også må læse om andetsteds.

Hjemme igen, stod den i DM i crosstri’ens tegn, hvor Michael og jeg havde ansvar for løberuten, som den hyppige læsere vil vide vi har løbet et utal af gange.

Og med det blev juni til juli

Maj måned

Efter længere tids pause, vil jeg nu forsøge at sparke lidt liv i træningsdagbogen igen.

Sidste indlæg er tilbage fra uge 19 i foråret, og vi skriver nu uge 43 og efterår, så hvor blev sommeren af og har jeg slet ikke trænet?

Træning i maj.
Blå: Svømning
Grøn: Løb
Gul: Cykling
Orange: Home trainer

Som det ses ovenfor, var der ikke mange dage uden træning, og her et par nedslag.

Den 21/5, som i øvrigt er min fars fødselsdag, var Michael og jeg ude og cykle. Først til Lohals, så Bagenkop, hvor vi holdte pause på havnen med cocio, banan og romkugler – Så er der tanket energi igen og så hjem igen.
En tur på knapt 180 km på 6 timer, og ny PR på 100 km på 3:13

powered by EndomondoWPlogo

Da jeg kom hjem, synes Lotte lige skulle runde træningen af med en lille løbetur, og det lykkedes mig at lokke hende med en tur rundt om Carlsberg.

Vi stoppede lige på toppen, og nød udsigten.

Torsdagen efter, var det storebededag og Michael have her lokket mig med til Viborg, for at løbe Kalkmineløb. Jeg har for år tilbage deltaget i løbet på maratondistancen, og har kun gode minder derfra.

Som noget nyt (?) kan man tage en ekstra omgang, og dermed komme op på godt 50 km, og hverken Michael eller jeg er ret gode til at gå ind i isbutikken, og peje på andet, end den største, så 50 km til  os.

Igen i år, var der fantastisk opbakning på hele ruten, og vi ramte en af det der skulle vise sig at være en af de få gode sommeredage i 2017.

powered by EndomondoWPlogo

Søndag var vi inviteret til fødselsdag i Horsens, og jeg cyklede selvfølgelig derop. En tur på knapt 150 km, navnlig, hvis det kniber med at finde vej.

Det var en rigtig fin tur, men jeg blev en del forsinket pga. lyskryds i Jylland, hvor automatikken ikke virkede.

 

 

Træning uge 18

For en gangs skyld, så mandagen lidt anderledes ud, end sædvanlig. Ingen svømning. I stedet et en workout i watt zoner på 40 min og 20 min udstrækning og styrketræning af akillessenen.

Tirsdagen lignede mandagn, men en time på traineren efterfulgt af 20 min sene-træning.

Onsdag kom jeg i svømmehallen, men kun for en lille halv time og 1.4 km, så tempoet var fint.

Tilbage i rytmen og torsdags-løbeturen fra havnen til Hallinskov via Christians Minde og det der måske bliver til nye stier i skovbunden. 10 km på en time.

Fredag var fridag, og lørdag en time på traineren, før jeg sluttede ugen af, med at løbe pace for Michael, som skulle løbe Rantzausminde Cannonball Maraton.
Jeg mødte ham midt på hans 3. af 4 omgange. Han fulgtes med Peter Møller og en anden, og tempoet var ikke for højt, så jeg forsøgte at pace dem alle lidt.
Jeg vidste at Michael havde haft et ønske om at løbe sub 4 timer, men det var ikke længere muligt at nå, så jeg opfordrede ham til at satse på at slå min pr fra Berlin på 4:18:55.
Efter et par km. måtte Peter slippe og sagde at Michael bare skulle løbe. Den anden, som jeg ikke husker navnet på, forsøgte at hænge på, men Michael havde virkelig fået blod på tanden og satte et så højt tempo, at selv jeg, men under 10 km i benene, mod hans knapt 30, næsten ikke kunne følge med.
Der er ingen tvivl om at Michael løb stor negativ split og nåede ind ca. fem minutter under min PR. Flot løbet på en virkelig varm dag.
Som en sidebemærkning skal nævnes at Hans havde løbet halv, og virkelig havde kæmpet med varmen og trængsel i starten og derfor ikke havde løbet under to timer, som han havde håbet. Ud over varmen, kæmpede de fleste med de ca. 140 højdemeter pr. omgang, men da det har været Michaels fokus hele vinteren, virkede han upåvirket.

 

Træning uge 17

Jeg startede ugen med den sædvanlige mandagssvømning og trackede 3,1 km på 1:21.

Tirsdag nappede jeg en workout på traineren, hvor der skal holdes særlige watt-zoner i intervaller – Damn hårdt. Halvanden time så var der lukket.

Senere samme dag tog jeg 10 km løb. Lidt af sporet i Bregninge og to gange op af bakken.

Onsdag hviledag, men torsdag løb jeg fra Lundby til Siø af Øhavsstien. På Siø måtte jeg vende om, da jeg vist fik spoleret for meget af freden for de ruene fugle. Det blev til 15 km på halvanden time.

Fredag en frisk svømmetur på 2 km på 40 min, så pæn fart.

Weekenden var træningsweekend for triklubben og vi startede med et svømmeprogram med Nicolaj, efterfulgt af halavanden time i Performance gym.

Søndag var kroppen ikke indstillet på at stå tidligt op til morgenløb, så jeg nøjes med løbestil-kurset og skibbede også cykelturen om eftermiddagen.

 

 

Træning uge 16

Så er vi næsten gennem påsken, og selvom det er blevet til lidt flere hviledage, end sædvanligt, fik jeg taget hul på lidt cirkeltræning igen.
Jeg havde nok frygtet smerter i mavemusklerne, men det har ikke været så slemt, som frygtet.
Mandag i denne uge, var sidste påskedag, og den blev startet med en løbetur fra landmålervej lidt uden for Brudager ad Øhavsstien til Lundeborg og tilbage igen. I alt 24 km, i godt selskab med Henning, Rune og Michael.

powered by EndomondoWPlogo

Michael er godt løbene og både Rune og Henning måtte ned og gå på det sidste stykke, og da vi havde sat dem, kunne jeg ikke følge med ham.
Hvis han er lige så god på cyklen, bliver han flyvende til Swissman om et par måneder.

Jeg havde frygtet mere brok fra knæ og akillessene, og var også træt til sidst og kunne godt mærke hvor de sidder, men var bedre løbene end ventet, når alt kom til alt.
Vejret var super og de lange bukser røg af i Lundeborg.

Senere samme dag skulle Zuzka og jeg pumpe jern, og selv med hendes kommentar om at mænd skulle bruge 15 kg vægte og stadig slå hendes tid, så kunne jeg knapt gennemføre med 5 kg.
Måtte skippe 20 jump burpees og kunne næsten ikke løfte armene op og vaske hår bagefter.

Akillessenen smutter ved squarts og når jeg skal ned og tage armbøjninger. Jeg ved godt at det ikke sker, men hver gang er jeg nervøs for om den springer. Under alle omstændigheder kan det ikke være godt og jeg har besluttet mig for at drosle ned for løb og satse lidt mere på cykling den næste tid.

Jeg har lavet en aftale med Lene Kamilla og Claus fra Horsens, som med hver deres baggrund skal se om de kan hjælpe mig. Hun er selvstændig som kranio-sakral terapeut og han er del af et kiropraktorhus – Lidt i samme kategori med med hver deres perspektiv, så det er spændende hvad de kan finde ud af 🙂

Onsdag var jeg ved kiropraktoren igen. Højre akillessene smutter stadig og begge er stive om morgnen når jeg står op. Når jeg cykler har jeg ubehag over knæskallen og når jeg løber under, så der er nok at tage fat i.

Jeg skal stadig strække ud og når sæsonen er færdig i efteråret, skal jeg igang med styrketræning med tunge vægte. Indtil da skal jeg fortsætte min almindelige træning og fortsætte med at lytte til kroppen.

Onsdag svømning: 2,1 km på 45 min

Torsdag startede jeg med en time på traineren og kørte på den virtuelle cykelbane. Det har den fordel at belastningen ikke er så høj for sener og led, men man kan stadig få sved på panden.
Senere samme dag kikkede Halkjær forbi og vi cyklede sammen over til Skårupøre Strandvej, hvor der var 10 km TT. God vind på strækningen ud mod Åbyskov og selv om der var lidt kludder med tidstagningen, registrerede jeg de 10 km på 16:36 – Bestemt ikke den hurtigste, men langt fra den langsomste.
Om aftnen løb Michael, Nicolaj Sørensen og jeg VM ruten, men der var jeg også ved at være flad. 🙂

Fredag svømning og lørdag halvmaraton i Stenstrup.