Træning uge 8

Så er “ferien” forbi, og det er tid at finde tilbage i rytmen – En ting der viste sig ikke at blive helt så let.

Det startede dog ganske forudsigeligt mandag, med svømning. Jeg havde ellers ikke følt mig på toppen denne dag, så at jeg overhovedet kom af sted, skal primært tilskrives Morten, der, som så mange gange før, svingede pisken.
At komme i vandet, viste sig at være en befrielse, og det endte med at Morten, som havde bedt om kørelejlighed, måtte stå og vente på at jeg blev færdig.
På den gode side af 2.5 km og en god time i vandet.

Tirsdag var det Aviâjas fødselsdag, og det blev til frugtspyds-produktion og udlevering og ikke så meget træning, men en dejlig dag til trods 🙂


Cykelturen til toget onsdag morgen, endte i en punktering – Hvem finder også på at lægge proppen til sin benzin-tank, lige midt på cykelstien på broen. Mon den har ligget på taget af bilen siden den er blevet tanket på Cirkel K. Jeg forsøgte at nå mit tog, med cyklen på slæb og i småtrav, men var ikke hurtig nok.

Årsag til punktering
Now there is your problem

Eftermiddagen brugte jeg i stedet på at løbe til Lottes nye arbejde i Rudkøbing. 15 km på lidt over halvanden time.

Trump-inspireret frisure på toppen af Langelandsbroen

Svømning samme aften var aflyst, pga. “uheld” i vandet…

Torsdag var der bestyrelsesmøde i triklubben, og selv om Morten forsøgte at lokke mig til at løbe ud til Jeanne, så valgte jeg at få et lift af Michael.

Fredag var jeg på cykel igen, og nåede denne gang mit tog. Vejret var så fint at jeg valgte at cykle hjem, og selv om benene var lidt brugte efter onsdagens løbetur, som i øvrigt var min første i næsten tre uger, så synes jeg egentlig det fik fint, omend tempoet ikke var højt.
Efter lapningen tirsdag, havde jeg skyllet cyklen over, kortet kæden, som var for lang til at køre på den lille klinge, og sat en lidt længere frempind på, så jeg ikke behøvede at folde mig sådan sammen.

Dagens helt er min dejlige kone Lotte, som kom og hentede mig

Turen blev dog forkortet noget, da jeg nord for Kværndrup ramte en sten e.l. og igen punkterede. Jeg burde selvfølgelig have lært, men jeg havde stadig ikke fået pakket en lille førstehjælps taske.

Kommentarer på punktering på Endomondo

Lørdag var bedsteforældrene til brunch, så ingen træning den dag. Hvis nogle tæller kalorier ind/ud, så var vi flere der burde have brugt nogle timer på træning den dag.

Det her må vist betegnes som Workout Earned Meals – Men ingen workout i dag

I stedet var der løb på Øhavsstien søndag morgen. Som tidligere nævnt, har der været lidt med akildescenen, så jeg tænkte at nøjes med 10-12 km. Ruten fra Fjællebroen til Faaborg er dog kun 17 km, så Michael fik mig overtalt til at løbe med hele vejen.

Sent lørdag aften, ringede han dog og fortalte at ruten ikke sluttede på Faaborg havn, men ved naturskolen Trentemølle.
Øhavsstien deler sig i Svanninge bakker. Det ene ben går syd på til Faaborg havn, men man kan også fortsætte lige ud og ruten slutter i Faldsled.
Vi havde dog valgt en mellemting – Trentemølle, så dagens rute i alt var 23 km.

powered by EndomondoWPlogo

Som det ses, var det en tåget og smattet tur. Hvad man ikke ser af billederne, er at Rune på flere måder forsøgte at få os til at aflyse turen, eller i hvert fald forsinke os.
Først var der noget med at finde hinanden på opsamlingsstedet ved Trentemølle, så havde han glemt sine løbesko og endelig var han efter eget udsagn ikke så godt løbene.
Det følte jeg nu heller ikke jeg var, så jeg er blot glad for at være kommet igennem.
Et par dejlige timer i godt selskab og på en fin afvekslende rute.

 

Træning uge 7

Uge syv er skolernes vinterferie, hvilket normalt betyder at vi er på skiferie, ofte sammen med familien Gislason.
Både Lottes og min arbejdssituation, har desværre gjort, at vi i år har droppet skiferien – I hvert fald ind til videre.

Uge syv betyder ligeledes at der er lukket i svømmehallen, så det jeg de sidste par uger, har omtalt som den ugentlige rutine, er blevet brudt, i forhold til svømmetræning.

Mandagen betød derfor minus svømning, og jeg valgte derfor at cykle hjem fra arbejde i stedet.
Små 50 km på lånecyklen, i let sidevind.
Det var lidt en pludselig indskydelse, så jeg var på ingen måder optimalt klædt på til sådan en tur. Cowboybukser, polo og sweatshirt, og overtræksbukser og dynejakke.
Godt to timer tog turen og jeg var både kold og gennemblødt af sved, da jeg kom hjem, og ikke mindst godt træt i benene.

powered by EndomondoWPlogo

 

Træning uge 6

Svømning mandag var ikke helt min dag. Nicolaj gav os en øvelse, hvor vi skulle trække vejret på 5., 4., 3., 2. og hvert armtag.
Normalt trækker jeg på hver 3. og hver 4. og 5. var ikke noget problem, men den anden vej gav mig nogle udfordringer og resulterede i at jeg balderede hånden ned i banetovet og knække en negl. Dem der kender mig ved hvordan jeg har det med helt nyklippede negle, så med en flossen negl er jeg ikke helt på toppen. Nogen der har nogle tudekiks?

Må jeg godt få et Hello kitty plaster?

Tirsdag tog jeg en solotur i bryggerset og snuppede godt 50 km. Jeg var flad de sidste 5-10 km.

Onsdag havde Morten proklameret at vi skulle over 4.000 m. Faktisk skulle han selv nå 5.000 m i bassinet, så det var glædeligt at Lotte skippede sin ekstratræning og jeg dermed kunne ligge i vandet fra start kl. 20:00.

SMS korrespondance med Morten

Mine første 1.000 m blev taget på 18:51, næste 1.000 m på 19:11 og sidste 1.000 m på 19:48.
Da var Morten allerede oppe af vandet og ved at tage banetove op.

Jeg svømmede af sammen med Simon og trackede 3.250 m på godt og vel en time.
Som jeg skrev for nylig er jeg godt svømmende – Måske ikke lige i mandags, men der er kommet lidt mere fart på, hvilket Endomondo også gjorde opmærksom på da jeg kom hjem:

Super godt svømmende

Efter Lotte har fået nyt arbejde i Rudkøbing, har hun overtaget bilen og jeg cykler nu på arbejde.

Cykler på arbejde

Det er endnu for koldt til at cykle hele vejen, så jeg cykler til toget og fra stationen ud på arbejde, og om eftermiddagen tilbage igen.

Det bliver til 12 km om dagen og kan ikke rigtig medregnes som træning, omend pulsen kortvarigt kommer op, da jeg typisk er sent på den.

Søndag blev det til en 50 km flad tur på hometraineren, mens jeg fik set lidt tv. Et afsnit af “Alene i ødemarken” og Lars Ulrik i kløerne på Clement. 1 time og 20 minutter – Tænk om jeg kunne holde samme snit, når jeg cykler hele vejen til og fra arbejde 🙂

Træning uge 5

En måned inde i 2017 og der er begyndt at danne sig et fast mønster for træningen. Mandag svømmetræning med Nicolaj på kanten. Det er som om jeg har rykket lidt på svømningen, og efter længe at have ligget lige under eller rent på 3 km/t er jeg nu lidt hurtigere, som det har kunnet set på de seneste ugers træning. På de længere distancer når jeg 3.1 km på en time, og her på de kortere intervaller er jeg typisk 50-55 sekunder pr. 50 m.

powered by EndomondoWPlogo

Tirsdag morgen var jeg i blodbanken og fik tapet den sædvanlige halve liter blod. Det plejer at udmønte sig i sortne for øjnene når jeg rejser mig for hurtigt, så jeg skal også lige være opmærksom når jeg træner.

Michael og jeg havde aftalt at cykle tirsdag, men han trak sig i sidste øjeblik, så jeg tog en 55 km etape med lidt stigninger på. Ikke mere end 9 % og kørte udelukkende på stor klinge.

Onsdag var Lottes første dag på hendes nye arbejde, og dermed slut med at kører bil til og fra arbejde, for mit vedkommende. Cykel til stationen, tog til Odense og cykel ud på arbejde og tilbage om aftnen. Det er 12 km på den gamle mtb. Tæller det med i træning, tja, hvorfor ikke?

Men onsdag er også svømmetræning, og selv om vi har svømmehallen i to timer, når jeg nogle gange ikke mere end en halv time, da Lotte lige skal hjem fra hendes aikido og flere af de andre svømmere stopper så tidligt, at jeg ikke kan nå mere.

Det der modsiger denne regel, er at Morten Halkjær igen er begyndt til svømning, og med hans seneste udtalelse om at træning for alle der har gernnemført fra nul til halv IM, minimum skal svømme 1.000 m og alle andre minimum 2.000 m, betyder at jeg lidt måtte slide mig op på de 2.500 m onsdag og 2.000 m fredag. Det kørte ikke helt, hvilket også kunne se på tiderne, som lå omkring 2:08 pr. 100 m.

Før omtalte cykeltur til og fra arbejde (toget) nåede at blive til knapt 40 km og fredag blev det gjort på Mortens gamle vinterracer. En cykel jeg vil vende tilbage til senere.

Lørdag hviledag og søndag løb med Michael, Hans og en håndfuld andre fra Stenstrup-området.

De løb fra Stenstrup kirke af øhavstien til Fjeldebroen og jeg koblede mig på ved Vester Skerninge.

I morgen mandag, starter det hele forfra. Umm rutiner 🙂

Træning uge 4

Ugen startede, som sædvanlig, fristes jeg til at skrive, med svømning.
Nicolaj havde sammensat et godt program til os, så armene var godt lange, efter 5 kvarter i vandet.

Tirsdag omtrent lige så sædvanlig med træning hjemme i bryggerset på hometraineren. Michael har travlt med at skrue i hæstetrailer, så det var en solotur for mit vedkommende, og med min lurende overbelastning i højre akillessene, tog jeg først en time på cykelbanen – Det er bare rundt og rund med en jævnt tråd og snuppede lige en kort etape med en mindre stigning bag efter.
Af hensyn til vores udfordring på antal træningspas, er de to træninger slået sammen til en i Endomondo, hvilket ser lidt sjovt ud:

powered by EndomondoWPlogo

Onsdag, svømning igen og jeg kunne hurtigt konstatere, at jeg havde godt fat i vandet.
Efter en time, havde jeg svømmet 3,1 km og svømede derefter af, mens Morten Halkjær fik svømmet færdig, så i alt 3,5 km på 1:11

Torsdag blev det til endnu en tur på cyklen – En etape på godt 20 km, med en stigning på midten.

Fredag endnu en svømning, hvor jeg dog tog det mere roligt, end både mandag og onsdag, men summet op, over hele ugen, blev det til 8 km. 🙂

Michael og mig på vej mod Christiansminde, for at hoppe i vandet.

Lørdag tog jeg en hviledag, og søndag sprang jeg halvmaratonen over, efter to måneders med ugentlig halvmaraton. Jeg “steg på” de andres tur fra Stenstrup til Christiansminde og trackede knapt 8 km og en tur i baljen.

Træning uge 3

Mandag er svømmedag, men da lotte skippede sin træning, gav det mig lejlighed til at snuppe 30 km på cyklen.

Som jeg skrev i uge 2, var jeg 20 km efter Michael, i vores udfordring, så status lige p.t. at jeg er foran i alle tre.

Jeg fører i alle tre udfordringer
Sådan skal det helst se ud

Tirsdag var Zenia sløj, så jeg blev hjemme sammen med hende. Hun er nu så stor at hun det meste af tiden passede sig selv, og jeg kunne derfor tage de første 60 km af Celtman.

Onsdag løb jeg lige efter arbejde, og nåede godt 12 km på en kold dag, foruden svømning om aftnen. Og her må jeg endnu engang forundres. Vi har svømmehallen fra 20:00 til 22:00, men når Tommy (Træner for begynderne) smutter kl. 20:45, tømmes bassinet, og jeg måtte vride armen rundt på Henning, for at nå at få en halv time, da jeg sjældent kan være der fra kl. 20:00 pga. Lottes onsdagstræning.
Den sidste times svømmehalsleje fra 21:00 til 22:00 er efter min mening, spild af penge og jeg forstår ikke at de øvrige medlemmer ikke udnytter muligheden for at at træne deres teknik.

Torsdag var der generalforsamling i triklubben, som forløb stille og roligt. Michael blev valgt ind i bestyrelsen og dette medførte at Rasmus overtog posten som revisor, ellers handlede debatten primært om kontingentfastsættelse samt svømmetider.

Fredag har jeg fået en god aftale med Svendborg Svømmeklub, og kommer lidt tidligere og får lov til at svømme lidt med dem.
Det er ret fedt, for det er ikke altid at der kommer andre triathleter og svømmer, og så har jeg da fået et kvarters svømning.

I dag kom der tre andre medlemmer, men på trods af at jeg var i vandet 15 minutter før vores tid og jeg var sidste mand oppe af vandet, blev det kun lige under en times svømning.

I forhold til de igangværende udfordringer, har Michael trukket sig fra det stressede race, som han selv har udtrykt det, og undlader at gå ind og tjekke.
Det er meget godt, for jeg har kunnet fornemme min akildescene smutter lidt, når jeg går på trapper, og er nervøs for om det er en begyndende overanstrengelse. Den gør ikke ondt og hvis jeg holder foden lidt stiv når jeg går, oplever jeg det ikke.

Lørdags løb med Michael og Hans er denne weekend flyttet til søndag.

Træning uge 2

Jeg havde pakket løbetøjet og taget med på arbejde i troen at jeg skulle løbe en lille middagspause-tur, men i stedet tog jeg lidt tidligere fri og smed bilen på Lottes arbejde og løb en omvej hjem og hentede Aviâja på vejen.
Godt 9 km og så er ugen ligesom igang.

powered by EndomondoWPlogo

Mandagen var heldigvis ikke slut der, for mandag er en af de faste svømmedage.
Nicolaj holdte os til og jeg har vel taget omkring 2.500 meter, hvis man tæller ben og diverse øvelser med.

Hjemme igen, blev depoterne tanket op, med en kiwi, æble, banan og appelsin-smoothie og et par peanut-butter/rosin toast. Så er der vist ingen fare for at blodsukkert falder for meget i løbet af natten.

Kiwi, banan, æble, appelsin-smoothie

Nå ja, så er der udfordringerne, hvor der er lidt spænding omkring træningstid, hvor Michael er foran med 21 sekunder.

Sølle 21 sekunder skiller Michael og mig

Tirsdag var det Michaels 40 års fødselsdag, og i stedet for at træne, tog jeg ud til ham og spiste kage.
Jeg foreslog at lave et vædemål med ham, hvor vi skulle se, hvem af os der først ramte en vægt på 90 kg. Vi er begge 12 kg fra, men i hver sin retning, og jeg tror vi ville få lige svært ved at nå det.
Han var ikke rigtig game, og jeg havde ikke meget appetit til aftensmad, da jeg kom hjem, så det er måske meget godt sådan.

Michaels nye tricykel
Sådan skal en fødselsdagsgave se ud

Onsdag fulgte samme opskrift som mandag. Løbetøjet med på arbejde og på vej hjem, forbi Lotte med bilen og selv løbe hjem.

Rundede lige Galjebakken ogBregninge af Stejlbjergvej, så samlet godt 130 højdemeter på de 10 km, som i øvrigt blev løbet med 10km/t.

Torsdag blev til tre vidt forskellige ture på hometraineren.
Jeg startede med Alpe D’Heuz, som jeg tidligere har kørt nogle gange, men hvor jeg kun har kørt op, tog jeg den denne gang ned af bakke.

Alpe D'Huez - Ned af bakke
Alpe D’Huez – Ned af bakke

Tidligere har jeg kunne tage turen på en times tid, men denne gang var det overstået på 10 minutter. Det lydder måske lidt fjollet, men jeg havde faktisk sved på panden bagefter.

powered by EndomondoWPlogo

Efter at have puttet Aviâja, snuppede jeg yderligere to ture på samlet en times tid og ca. 40 km.
Af hensyn til den interne konkurrence med Michael, har jeg samlet alle tre træninger i en på Endomondo.

Fredag havde jeg egentlig lyst til at tage løbetøjet med igen, men undlod det , for at have lidt krudt til lørdag. I svømmehallen fik jeg en god time og 3000 m.
Efter træning lavede jeg en kiwi smoothie og et par peanutbutter madder, da jeg ved jeg ikke rigtig kan nå at spise før løb lørdag morgen.

Kiwi-spinat smoothie
Kiwi-spinat smoothie

Lørdag er lig med halvmaraton med Michale og Hans.

Halvmaraton holdet. Jannick, Hans og Michael
Halvmaraton holdet. Jannick, Hans og Michael

Kold morgen hvor vi angiveligt fik ødelagt jagten i en af skovene. Vi mødte i hvert fald en hissig jæger, som godt nok ikke havde fået sat skilte op i skoven.
Hans skulle til brunch, så han fik kun 10 km, men Michael og jeg nåede den halve, efter en lille krølle.
Bagefter blev Svendborg Triathlon klubs regnskab revideret og godkend 🙂

I den igangværende battle mellem Michael og mig, udnyttede jeg at Michael skulle ud og fulde sig lørdag aften og cyklede både lørdag aften og søndag – I alt 80 km. Det betød at jeg kun var 20 km efter ham på distance, mens jeg søndag var halvanden time og fire timer foran på træningstid og træningspas.

 

Træning uge 1

Så fik jeg taget rigtig hul på 2017.

Ingen nytårsforsætter, men to Ironman distance løb i kalenderen. Første i Skotland om et halvt år til Celtman, og i oktober tager vi til Tjekkiet og deltager i Winterman for anden gang.

Michael har holdt pause et par år, men er nu opsat på igen at køre race, og han skal, som jeg tidligere nævnt her på siden, deltage i Swissman ugen efter min Celtman, og han skal også med til Tjekkiet.

Vi har ikke deltaget i samme race siden 2014, hvor han gav mig baghjul til Full Distance Fyn.

I løbet af ugen, oprettede Michael desuden tre udfordringer på Endomondo, måske fordi det ikke lykkedes ham og Hans at få tilslutning til at deltage i et 19 km Mandehørms-ligene løb ved Roskilde.

De tre udfordringer på Endomondo

 

De tre udfordringer dækker tid, distance og antal træningspas i de tre discipliner, svømning, cykling (både inde og ude), samt løb.
Sådanne udfordringer skulle jeg normalt vinde på min stædighed, men Michael er mindst lige så stædig og har en fysik der lidt bedre holder til det end min, så der bliver kamp til stregen, og der bliver virkelig holdt øje med hinandens træningsdagbøger, for om nogle har snydt på vægten. (Og det havde jeg, omend det var utilsigtet, og der nu er ryddet op).
Nu er der bare at håbe på at Michael får virkelig travlt med 40 års fødelsdage, konfirmation og masser af arbejde, mens jeg kan udnytte at jeg netop er blevet sagt op på mit arbejde, så der kan blive mere tid til træning.

Mandag holdte jeg fri, efter søndagsens halvmaraton og første arbejdsdag efter nytår, så jeg trængte til at komme tidligt i seng. Mandag er normalt svømmedag, men da svømmehallen først åbnede onsdag, blev ugens første træning tirsdag, hvor Michael og jeg cyklede 4. etape af Celtman ruten, som jeg har klippet op i 30 km bidder.
Der var et par gode stigninger og jeg formåede at holde Michael bag mig hele vejen.

powered by EndomondoWPlogo

Onsdag var der voldsomt vejr, og mens det meste af danmark havde travlt med at fylde sandsække og sikre deres lavtliggende huse, tog jeg i svømmeren. Desværre lidt sent, så jeg kunne kun nå 1.100 meter, før resten af banden havde fået nok.

Torsdag blev til en solotur på Bkoolen, efter en hurtig udskiftning af dæk og slange. Det gamle røde hometrainer dæk er nu sendt på pension. Endnu en 30 km etape i det virtuelle Skotske højland, men hvor tirsdagens tur havde to stigninger, startede denne på toppen af den sidste, og kørte ned derfor, plus endnu en top. Denne tur tog 15 mindre end tirsdagens, men det var også lidt mere på cruise controle til et gammelt afsnit af Ørnen.

Fredag fik jeg en kort tur i svømmehallen, men da jeg var eneste der mødte til træning, nåede jeg kun 700 m på 13 min, mens holdet før tri-klubbens tid, rydde banetove op. Også tak til aftnens bademester, som var lidt large med min tilstedeværelse.

Lørdag morgen kl. 7:00 stod Michael og Hans klar her på Bregningevej til 22 kolde km rundt på Taasinge. Heldigvis en tur, med masser af skov, hvor vi kunne løbe i læ for vinden, som var virkelig kold. Dertil faldt der isslag og både tøj, pandelygter og ur havde en tyndt lag is, da vi efter to timer og 20 minnuter igen ramte Bregningevej.

powered by EndomondoWPlogo
Smil, trods kulde og trætte ben

Træning uge 52

Op, op op

Hele måneden har vægt og fedtprocent kun gået en vej, op. I lang tid, lå den lige omkring de 79 kg, men mandag den 26 – Den dag vi var til julefrokost, med Lottes familie på Als, toppede jeg på 80,4 kg. Fedtprocenten er lige et par dage forsinket, men har nu rundet de 14 %, hvor den ellers har ligget omkring de 12 % i en lang periode.

Det er sådan set ikke så svært at forklare, og der er to effekter, der trækker ovenstående i samme retning. Masser af fed mad og mindre motion.

Den sidste del kompenserende vi for onsdag den 28, hvor det er Frederik Lassens fødselsdag, hvor han havde inviteret til fødselsdagsløb.

Reglen er at man løber hans alder i km, så den stod på 43 km rundt i hans hood.

Jeg ved ikke hvem der laver disse regler, men vi var alligevel 13 plus Frederik selv, der mødtes kl. 6:30 til første 14 km runde, som tog os forbi Thurø rev.
Ingen kom tilbage tørskoet.
Anden runde var ligeledes omkring de 14 km og flere var stødt til, men denne gang var det meste af ruten på Fyn, med en del trail. Efter de sidste dages stormvejr gav det enkelte steder lidt større forhindringer der skulle forceres, men stemningen var god og alle hyggede sig. Dem der havde energi til det, tog ekstra ture op og ned af bakkerne.

Personligt synes jeg at 20 km var rigeligt og havde en ubehagelig varm, nærmest brændende fornemmelse i højre knæ en overgang.
Det forsvandt heldigvis, men da vi var tilbage i Mosestræde efter godt 28 km, var jeg klar til at trække stikket.

Hvorfor jeg alligevel løb med ud på den næste 5 km runde, kan jeg ikke forklare, og efter den endnu en 3’er. Jeg tænkte at den kunne jeg vel godt lige overkomme, men så skulle det også være slut.

Da en af de andre, som tidligere aldrig har løbet mere end 24 km, kikkede på mig og spurgte om jeg skulle med på sidste 5 km, tænkte jeg at, hvis han kan, så kan jeg også, så da vi var tilbage hos Frederik igen, havde uret rundet marton-distancen.

Arrangementet fortsatte med et dyb i havet, men det kunne de alligevel ikke narre mig til, så jeg trak i lidt tørt tøj og forsøgte at få varmen, indtil de andre kom tilbage og der var “morgenmad”.

Tak for turen og stort tillykke til Frederik.

På lørdag er det nytårsdag, og vi er inviteret ud til familien Gislason. Jeg havde egentlig tænkt at løbe derud, men lige nu, forbeholder jeg mig retten til at springe over.

Vægten sprang fra 79,3 kg til morgen til 77,3 kg efter løbet, så væskebalancen skal lige op igen.

powered by EndomondoWPlogo

Torsdag bød på endnu en hviledag – Ferie er nu dejligt.

Jeg har en idé om at lave en startnummer-collage, som kan hænge bag cyklerne.

Startnummer collage

Lotte klager tit over mit stinkende løbetøj, og i respekt for ikke fylde vasketøjskurven hveranden dag, bruger jeg tit det samme tøj flere gange, og i bedste fald bliver det luftet ude imellem.
Efter Frederiks fødselsdagsløb, var det ikke kun tøjet som trængte, og to par løbesko fik en tur i maskinen.

Store vaskedag

De ser fine rene ud, men man skal ikke lade sig snyde. En blind kan stadig finde dem…

Lørdag har gennem hele december været dagen, hvor Michael og jeg har løbet en længere tur, men denne lørdag var det nytårsdag og jeg havde ganske vidst overvejet om jeg skulle løbe til nytårsfest hos Michael, men droppede det.

Søndag den 1/1 er for de fleste nok en dag på sofaen, skihop og måske en lille gåtur i skoven.

Jeg må erkende at jeg den seneste uges tid har følt mig noget stresset. Jeg tror ikke det skyldes træningsnedgangen den senere tid, men nok i højere grad at der virkelig har været meget op mod jul og her i ferien har der været tid til at mærke efter.

Hvorom alting er, tog jeg en løbetur…

powered by EndomondoWPlogo

En god afslutning på ugen og samtidig en god start på året.