2016

Så rendt året ud, og det er tid at gøre status

2016 blev et begivenhedsrigt år.

Statistikken siger godt 77 timers løb, svarende til 756 km. Det er omtrent det samme som i 2014 og næsten dobbelt så meget som i 2015.

På cykelsiden, blev det til mere end 180 timer på landevejen og hometraineren, eller knapt 4000 km. Det er næsten lige så meget om 2014 og ’15 tilsammen.

I ’16 har jeg brugt godt 44 timer i vandet. Der er tracket godt 100 km, hvilket er en halv gang bedre end i ’15, men kun 2/3 af ’14, hvor svømning virkelig fik meget fokus.

De tre disipliner tilsammen har trukket godt 300 timer mod hhv. 244 og 181 timer i ’14 og ’15, så alt i alt noget mere træning, trods en ufrivillige pause i foråret.

I juni var jeg med i Swissman og i oktober deltog jeg i Winterman i Tjekkiet.

I 2017 er det træning til Celtman i juni. Ugen efter, tager jeg med Michael til Swissman og i oktober tager vi igen til Tjekkiet.

Winterman

For nylig på tjekkisk tv

Dokumentar fra tjekkisk tv YouTube play

Træning uge 51

Sidste uge op til jul...

Mandag og 30 km af Celtman, var tænkt som en god start, men efter 22 km, måtte jeg give op. Punkteret

Øv, øv, øv

Onsdag var det juleafslutning i triklubben, som traditionen tro bød på vandpolo.

Super sjovt og mega hårdt 🙂

Lørdag er det efterhånden blevet en tradition at løbe halvmaraton, og selvom det var juleaftensdag, snuppede Michael og jeg 22 km i Stenstrup og omegn.

Vi kunne ikke overtale Hans til at tage de sidste 4 km, så han stoppede ved bageren 🙂

powered by EndomondoWPlogo

Resten af dagene var der enten ikke tid eller overskud til træning, men ingen dårlig samvittighed 🙂

 

Træning uge 50

Lotte skippede hendes mandagstræning, så jeg kunne komme ud og løbe Høje bøge-kvarteret tyndt for bakker, på vej til svømning.

Jeg fik tracket knapt 12 km med Zombier i hælene – Lidt tuff på bakkerne, men de fik mig ikke 🙂

Til svømning kørte Nicolaj os hårdt med både teknisk træning og nogle gode intervaller, så løbeturen hjem var stille og rolig.

Tirsdag er nærmest blevet fast hometrainer day og jeg snuppede 2. etappe af Celtman, en 30 km tur, men en enkelt god stigning undervejs.

Onsdag kikkede Kenneth R forbi svømmehallen. Det er længe siden jeg har set ham der, men han var godt svømmende og det motiverede mig til at tage lidt ekstra.

I uge 49 havde jeg kun nået 10 min svømning om onsdagen, da de fleste er oppe af vandet efter en times svømning, på trods af at vi har hallen i to timer. Os der kommer lidt senere, når derfor ikke så meget, men Kenneth kom endnu senere end mig og vi har aftalt at jeg gerne må sms’e ham om onsdagen, så vil han gerne komme ned og svømme, selvom onsdag er hans hviledag – Fedt, for onsdag er der hvor Lotte har mulighed for at tage ekstratræning, så nu kan vi måske begge nå at få mere træningstid.

Torsdag tog jeg 3. etape af Celtman. Endnu 30 km men der begynder at komme flere bjerge, og gennemsnitshastigheden var helt nede omkring 25 km/t.

powered by EndomondoWPlogo

Fredag er lidt tricky til svømning, og da jeg kom ind i hallen, var jeg eneste medlem der var mødt op. Jeg var i rimelig god tid, men jeg har før stået alene under brugseren, og endt med at måtte kører hjem igen, fordi der ikke kom andre.

Jeg klædte derfor om lidt hurtigt og gik ind og konstaterede at svømmeklubben før os, kun brugte to baner, så jeg spurgte om jeg måtte lægge mig på en af de andre, da jeg nok kun kunne nå de 10 min. de havde tilbage.

Vi må af indlysende årsager ikke svømme alene, men skal være to i hallen.

Jeg nåede 500 m på de 10 min, og var på vej op, da der pludselig kom en anden triatlet ud fra omklædningen. Så var det bare i baljen igen, og jeg nåede yderligere 2.000 m.

Undervejs fik jeg testet mine nye 5 mm neopren handsker, som jeg har fået hjem fra Kina og som er tiltænkt svømningen i Skotland, hvor vandet er så koldt at de tilråder handsker.

Normalt må man hverken anvende handsker eller sko til stævnerne, men de koldeste af dem tillader som regel sko. Både Norseman og Winterman gør i hvert fald, og Celtman som sagt både sko og handsker, men der må ikke være “svømmehud” mellem fingrene. Det er bestemt ikke nødvendigt med 5 mm handsker. De er så store at selvom man forsøger at sprede fingrene i dem, så er det som at svømme med store plader på hænderne. Desuden løber der så meget vand ind og ud af dem, når man ikke har dem inden i en våddragt, at det bestemt ikke var nemt at svømme med.

De fik 100 m og så kikker jeg mig nok om efter nogle 3 mm.

Når man har gjort noget tre gange, har jeg hørt at det er en tradition, så lørdagens løb med løberne fra Stenstrup, for 3. gang i træk, har gjort dette lørdagsløb til en tradition.

Jeg forstår bare ikke at vi skal gøre det så tidligt. Tidligere har vi startet kl 7:00 og dermed mere end en time før solen står op.

De første to gange har det været halvmaraton i Egebjerg bakker, udstyrret med pandelygter. Vi løber to runder, herunder Alpevej og en tur gennem skoven, men denne sidste lørdag inden jul, var det besluttet at trække den til 8:30 og løb i Vornæs, som jo nærmest er min baghave. I hvert fald i forhold til Egebjerg.

Overmodig, som man vel er, havde jeg valgt at løbe de 7,5 km derud. Jeg synes det var koldt da jeg gik ud af døren, og var glad for den ekstra undertrøje jeg havde taget på, men efter 1,5 km, måtte jeg stoppe og have noget af tøjet af, for jeg havde det allerede varmt.

Halvvejs derude blev jeg overhalet af Hans og Michael, i bil, og de fik lov til at tage min drikkedunk med.

8:31 var jeg derude. Havde jeg ikke skulle stoppe og have tøj af, havde det passet nærmest på sekundet.

Vornæs rundt er en 4,4 km runde, der skulle løbes 5 gange, for at runde halvmaratonen, og de første par runder gik det fint. Jeg løb sammen med Hans og Michael, mens en lille gruppe allerede tidligt havde lagt afstand til os.

img_9090
Michael var ikke helt så presset, som han ser ud her

Hans kæmpede allerede lidt, efter vi var halvvejs og på sidste omgang lagde jeg mig ned ved siden af ham og forsøgte at tale ham igennem med suggestion – Ikke verdens nemmeste opgave, når man løber og selv er træt, men jeg tror det hjalp ham.

I mål, sagde uret 29,98 km, så jeg løb ned og hentede et par drikkedunke, som var endt lidt ude på ruten.

powered by EndomondoWPlogo

30,8 km på knapt 3 timer og jeg var glad for at få et lift hjem.

Det tog lidt tid før jeg rigtig fik varmen.

4. søndag i advents æbleskive-spisning hos farmor var flyttet til lørdag, da den stod på Fies fødselsdag søndag, og med Lotte på tøsetur til Vejle, cyklede vi derned, og med den konkurrence Michael har lagt op til, bliver alt tracket.

powered by EndomondoWPlogo
Hele holdet
Hele holdet

Fies fødselsdag bød på en lille gåtur, som naturligvis også blev tracket, bare for at få alle kilometer med.

 

 

 

 

Træning uge 49

Mandag skippede Lotte aikido, hvilket gav mig tid til at løbe en omvej på vej til svømning. Sammenlagt blev det til omkring 9 km.

Svømning bød på program af Nicolaj, med alverdens herlige øvelser. Samlet set godt et par km.

Tirsdag var der ikke rigtig nogle at cykle med, så jeg tog en solotur til Lohals og tilbage, altså hjemme på hometraineren. Jeg kunne se Michael kørte turen dagen før, og det kan jeg jo ikke stå tilbage for.

Lang og hår, og med for lidt væske – Det ses også af vægten, som jeg målte lige før og efter turen.
vaegtUndervejs har jeg inetaget en dunk, svarende til 0,75 kg, men har alligevel tabt 1,5 kg væske undervejs.

Onsdag fik jeg svømmet 2,5 km på en times tid.

Da jeg kommer hjem, skriver Michael at han ligger nr. 1 på tri-klubbens distance regnskab, kun 100 m foran mig…

Jeg fandt derfor løbeuret frem og hoppede i et par klippers og tog den rundt om tanken, ca. 400 m, for at komme hjem, uploade og konstatere at det var ikke 100 m, men 1.000 m. Jeg gad altså ikke tage en tur mere.

powered by EndomondoWPlogo

Torsdag var der bestyrelsesmøde i klubben, så der kunne jeg ikke nå at træne, og fredag fandt jeg ikke motivationen.

Lørdag blev derfor til halvmaraton med Michael i Egebjerg bakker.

Lørdagsholdet
Lørdagsholdet

Jeg havde gode ben, men havde jo også holdt to dages fri.

powered by EndomondoWPlogo

Søndag snuppede jeg så meget jeg kunne nå af de første 30 km af Celtman-cykelturen. Det blev til godt 23 km, før vi skulle ned til farmor og have æbleskiver 🙂

powered by EndomondoWPlogo

På trods af to hviledage, nåede jeg alligevel en times træning mere, end ugen før, og er oppe på 8 en halv times træning. Det skyledes dels den lange tur til Lohals tirsdag, samt at jeg onsdagen før ikke nåede så meget svømning, da folk var hurtigt oppe af vandet.

Zombies Run

Intervaltræning skulle være så godt, men hvordan motivere du dig selv til at få det gjort?

For et par år siden løb jeg hver tirdag, sammen med DGI, under ledelse af Kjeld Bo. Det var træning på deres “elite-hold”. Det handlede nok mere om at Kjelds og min datter går i klasse sammen, end om mit løbetempo og han derfor greb fat i mig, første dag jeg mødte op.

Hvorom alting er, så fik jeg både trænet bakker og intervaller hver uge i en halv sæson, som var det jeg kunne få til at passe i min hverdag.

Det er nok ikke muligt at spore en fremgang på den korte tid, men jeg fik i hvert fald trænet det hver uge.

Desværre ligger det kl. 18:00, hvilket ikke passer ind i mit familieliv, og jeg var nød til at droppe det igen.

Siden er jeg faldet tilbage i de løbemønstre, jeg havde før, med lidt langt og lidt kort, men det hele mere eller mindre i samme tempo.

Geografien omkring min bopæl, gør det let at træne bakkeløb. Faktisk er det svært at undgå, og efter jeg fik startnummer til min første extreme triathlon, Norseman, for et par år siden, har jeg trænet bakkeløb lidt mere aktivt.

Interval har jeg dog ikke praktiseret, omend jeg på min telefon har installeret appen 10:20:30, som efter sigende skulle gøre interval-træning simpelt at gennemføre.

Den træning du laver, er den der virker, så interval i form af f.eks. 10:20:30, virker altså ikke på mig, men så genopdagede jeg appen Zombies Run, vist nok efter at have set “I’m Ledgen”, med Will Smith på en træningstur på home-traineren, som er en relativ ny fortolkning af den klassiske zombie apokalypse genre.

Genopdage, både fordi jeg har set filmen før, men også fordi jeg før har haft appen installere, uden rigtig at prøve den af. Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at prøve den, og selv om zombierne løb mig op de første par gange, så jeg var nød til at smide de forsyninger jeg virtuelt havde samlet sammen på min tur.

Omdrejningspunktet er at man er strandet i Abel-town, som har forskandset fra de levende døde, og derfra løber ud på forskellige missioner, hvor man dels forsøger at finde ud af hvordan udbruddet er startet, dels indsamler forsyninger til lejeren.

På løbeturene er man udstyrret med en virtuel walkie talkie, så man undervejs får fortalt historien. Ind imellem samler man ting op, ligesom i et computerspil. Det kan være alt fra mad og medicin, til baseball bat og økser til tøj og andre remedier. Disse ting kan bruges i appen til at bytte til at udvide basen, som er et lidt sekundær spil i spillet.

et par gange i løbet af sin løbetur, som på forhånd er defineret til en fast længde eller tidsrum, med mulighed for at justere op og ned, får man beskeden “Warning. Zombies detected”, og så er det bare at løbe til. Man kan høre lyden af zombier, der forfølger en, og løber man ikke hurtigt nok, får man en advarsel mere, inden de indhenter en.

Heldigvis kan man slappe af, så snart man er løbet fra dem og får meldingen “Zombies avoided” og har man ikke kræfter til det, så kan man trøste sig med at Zombierne aldrig når at bide en. Indhenter de en, smider man nogle af de ting man har samlet for at aflede deres opmærksomhed, og kan så løbe i sikkerhed. De er ikke så snu 🙂

Tilfældighedernes spil, gør at jeg nogle gange løber på zombier på vej op af en bakke, og jeg har besluttet mig for at jeg ikke bare kan vende om, og løbe ned af bakken, selvom jeg så kunne løbe hurtigere og dermed slippe af med dem. Det er bare at bide sammen og så komme derud af i en fart.

Bortset fra først tur, hvor jeg lige skulle finde ud af hvordan det virkede, har zombierne ikke indhentet mig, og jeg har netop fået en mail fra skaberne af spillet om, at jeg har rundet 100 km, med zombier i hælene.

Tre gange måtte jeg løbe fra zombierne på denne tur
Tre gange måtte jeg løbe fra zombierne på denne tur

Spillet, hvor man i øvrigt går under navnet “Runner five”, rummer 5 sæsoner, hvor jeg er på episode 18 af 23 i 1. sæson.

Der er flere side missioner og sæson specials, og der frigives en mission hver 6. dag, hvis man ikke opgradere til betalingsversionen, som også giver adgang til træningsprogrammer mv.

De har sågar lavet både brætspil, t-shirt og fysiske løb, hvis du ikke kan få nok af zombier. For mig er det bare en motiverende måde at få indlagt nogle intervaller, og så lytter jeg til historien, som udlægges for mig, undervejs.

Hvis du, ligesom jeg, kæmper lidt med motivation til interval-træning, og har fundet en løsning, må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet nedenfor.

Træning uge 48

Vendinger er ikke noget jeg normalt har brug for på raceday. Faktisk kan jeg kun huske tre race i min kariere, hvor svømning har foregået i bassin. Tilbage i 2009/10-stykker deltog jeg i et løb i Herning, hvor vi svømmede i et udendørs bassin. En anden gang var til Ringe Tri, hvor svømning foregik i fritidscentrets 25 m bassin og endelig til en 4-18-4 i Odense friluftsbad. I øvrigt et fantastisk race, hvor jeg kom op af vandet som en af de første og sad med i den forreste gruppe af cykler, hvor den bare fik gas. Da jeg løb ud af T2 lå jeg nr. 10, men derfra gik det kun tilbage, for kræfterne var brugt på cyklen 🙂 Dertil kom så at vi var cyklet til Odense og vi skulle også cykle hjem.

Det er efterhånden blevet til en del race og det er kun Frederik Lassen, og folk som ham, som svømmer ironman-distancer og længere, i bassin. Vi andre svømmer i åbent hav, søer, laguner og floder, når vi er til race.

Lottes kommentar mandag, var derfor at jeg ikke behøvede at tage til svømmetræning den dag, for Nicolaj havde skrevet på Facebook, at der skulle trænes vendinger.

Jeg var nu ikke helt enig, og glædede mig faktisk til at bruge lidt tid på det, for de par gange jeg har forsøgt mig, har det ikke gået så godt.

Vi trænede i en time og jeg har sjældent grinet og ikke mindst slugt så meget vand til træning, som denne dag. På trods af det og ikke mindst at jeg både nåede at ramme bunden på hver side og på ryggen, var der også et par hæderlige vendinger, hvis jeg selv skal sige det.

Baner, tjo, jeg fik vist svømmet noget der lignede 700 m på den time, så det var til at overkomme.

Jeg løb i øvrigt frem og tilbage.

Tirsdag var vi til et arrangement på Zenias skole, hvor jeg rendte på Jacob, som jeg tidligere har hjulpet lidt med hans Bkool hometrainer, og jeg fortalte at vi var nogle stykker der var begyndt at køre live mod hinanden og om han havde lyst til at være med.

Helt tilfældigt ringede Michael, da vi var ved at pakke sammen, for at spørge om vi skulle cykle en time senere, og jeg greb Jacob og fik ham overtalt til at deltage.

En time senere stod vi klar og tog Vuelta-turen på 27 km, som vi har kørt tidligere.

Michael trak fra og jagtimg_8193ede min tidligere rekord, jeg gav hvad jeg havde, men kunne ikke følge med og Jacob kæmpede, men gjorde det rigtig godt.

Det var fedt at cykle live mod andre og det forpligter ikke bare til at blive ved, men også til at give den gas.

Jeg håber vi ikke fik skræmt Jacob væk.

Onsdag er svømmehalstid, og selv om vi har den fra 20-22, er der sjældent nogle dernede i 2. time. Lotte træner aikido om onsdagen, så jeg kan ikke altid nå at være der fra starten. Da jeg kom derover, var der også flere på vej i bad, så jeg skyndte mig at få klædt om og vasket og ind i vandet.

Jeg nåede kun at svømme 13 minutter, men brugte tiden på at træne vendingerne fra mandag, og det gik rigtig meget bedre, så det skal nok blive godt.

Hvorfor bruge så meget tid på “rigtige” vendinger, når jeg ikke kan bruge det i race, spørg du måske.

Jo. Dels ser det godt ud og virker lidt mere prof, dels så er det hurtigere og man kan derfor nå at svømme flere baner på den samme tid, altså bliver træningen mere effektiv 🙂

Torsdag var første gang hele familien var samlet og spiste hjemme sammen, og da jeg er halvvejs gennem anden potion, får jeg sagt at jeg egentlig er mæt, og Lotte siger tørt, at så må jeg hellere stoppe nu.

Jeg ved jo egentlig godt at hun har ret, men valgte at spise op alligevel, og det straffede mig lidt, på aftnens 10 km løbetur, som jeg af samme årsag valgte ikke at tage sammen med zombierne, for så havde jeg nok kastet op.

Det blev nu en fin tur, men et godt tempo alligevel.

powered by EndomondoWPlogo

Fredag blev til hviledag. Lotte var til julefrokost og jeg havde egentlig tænkt at jeg kunne benytte mig af lejligheden til at ro eller tage en gang cirkeltræning, men tiden fløj og inden jeg så mig om, var det sengetid.

Lørdag vågnede jeg tidligt. 5:55 – Alt for tidligt. Jeg havde sat vækkeuret til 7:00, men Lottes lys-vækkeur var begyndt at lyse og det må være blevet slået til ved en fejl, så jeg kunne regne ud at det ville lave lyd kl. 6:00. Lotte havde som sagt været til julefrokost til kl. 2:00, så jeg kunne regne ud, at hun nok ville blive lidt knotten, hvis hun selv skulle kæmpe med at slukke det.

Jeg listede derfor ud af sengen og over og fik slukket vækkeuret. Nu var jeg jo oppe, så kunne jeg jo lige så godt stå op, så jeg listede ud… Halvvejs hende mod trappen, kom jeg i tanke om at jeg mit eget vækkeur var sat til kl. 7:00, så jeg måtte tilbage igen og få det slukket. Lotte registrerede det og fik bare sagt god tur.

Lidt morgenmad og så på med løbetøjet og ud til Michael hvor vi mødtes med Hans og kørte ned og mødtes med Henning.

Kl. 7:00 startedimg_8226-1e vi på første runde. Mørkt og koldt, men fint klart og højt humør.

Første om
gang på 10 km blev taget på en time, helt som planlagt og der stod yderligere tre løbere klar. 8:20 stod solen op og vi kunne nyde udsigten, rådyrene, fasanerne og svanerne. De frostdækkede marker og spor i skoven.

 

Hans kæmpede det sidste stykke, men vi fik alligevel overtalt ham til at tage den ekstra kilimg_8230ometer, så han kunne tjekke halmaraton-distancen af – Måske fordi jeg nævnte at Lotte havde løbet halmaraton i sommer, og ikke tidligere havde løbet længere end 8 km.

Vi rundede det magiske mærke på 2 timer og 8 minutter, så stor tillykke til Hans og tak for turen til alle I andre.

powered by EndomondoWPlogo

Lørdag aften – For jeg har tydeligvis ikke noget liv… Blev brugt på romaskinen og et gammel afsnit af Ørnen. 10 Km på knapt 48 min, så det passer perfekt til sådan et serieafsnit.

Tidligere når jeg har roet den distance, har jeg haft problemer med nogle muskler i ballerne, som smutter hen over knoglerne for hvert tag, så jeg prøvede at undgå at trække helt så langt ud, for at begrænse smutteriet. Lad os se de næste dage, om det har hjulpet.

Ugens sidste træning, blev søndag aften, hvor der efter farmors æbleskiver og julekalender, blev en time til at tilbagelægge Celtmans første 30 km.

powered by EndomondoWPlogo

Den indeholder et par mindre stigninger. En enkelt gang sagde hometraineren 15 %, men det var kun meget kortvarigt.

Alt i alt ikke noget uoverkommeligt, og rart at få taget hul på den tur.

All together blev det til 7,5 timers træning, i denne første uge, med julestemning.

 

Cykelalarm

I dag kom der lidt nyt fra Kina. Tidligere har jeg forsøgt at finde en passende gps til cyklen, som kunne bruges til at spore cyklen, hvis den blev stjålet. Det er endnu ikke lykkedes at finde det rigtige produkt, så kender du til et, så send mig gerne et link i kommentarfeltet.

Jeg har nu bestilt to forskellige cykelalarmer, og den første kom i dag den 1/12, nærmest som en lille kalendergave 🙂

Alarmen er udformet som en cykellygte og der følger en fjernbetjening med til at aktivere den. Samtidig fungere den naturligvis som cykellygte, men også som ringeklokke.

Det er lykkedes mig at få plads til den helt inde under min saddel, men det fungere ikke så godt med mig drikkesystem bag sadlen. Lad os se hvad jeg finder på.

Der er virkelig lyd på den lille fætter. Når lygten blinker, kommer der en højfrekvent hyletone og “ringeklokken” giver også virkelig lyd fra sig.

4-in-1-anti-theft-bike-security-alarm-wireless-remote-control-alerter-taillights-lock-warner-waterproof

Der er en mere på vej, som er en lidt mere klodset løsning, som er tænkt til at skrue fast på stellet – Det kommer nok ikke til at ske på et aerodynamisk carbonstel, men lad os se hvad der kan lade sig gøre, når den kommer.

Begge systemer fungere ved at man armere alarmen og derefter mærker den efter, om cyklen bliver bevæget. Gør den det, i længere tid, går sirenen igang.

Den første jeg har fået, skulle havde en batteritid på omkring et par måneder, men her hen over vinterhalvåret, kan der sagtens gå længere tid imellem at jeg har fat i cyklen, så jeg skal finde på en god løsning, så den kan holde strøm, eller huske at få den ladet op – Måske en lille solcelle på vægen, som kan lade lidt hver dag.

Træning uge 47

Det er nu en uges tid siden at der kom tilbagemelding fra de sidste stævner jeg havde tilmeldt mig, for 2017 sæsonen.

Jeg fik ikke Norseman og Swissman, men derimod Celtman, så det giver mig mulighed for at fuldføre triologien AllXTri. Dertil kommer Winterman i Tjækkiet, som jeg har startnummer til igen.

Michael Gislason fik heller ikke Norseman og tilmeldte side derfor til lotteriet på Swissman, og fik den. Han var nærmest skuffet, for han havde også tilmeldt sig Winterman, som ikke bruger lotteri (endnu), og timingsmæssigt passer den bedre i forhold til konfirmationer mv. for ham.

Ikke desto mindre, giver det os begge mulighed for at forberede os sammen til hele næste sæson, da Celtman er den 17/6 og Swissman er 24/6.

Michael har i øvrigt bedt mig om at være support for ham, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Han har været support for både min Norseman sidste år og Swissman i år, så det bliver godt at få tilbagebetalt lidt på den konto.

Lotte kommer til at køre support for mig i Skotland, hvilket kræver hun også er i god form. Der er et 18 km stykke midt på løberuten hun skal være med på, og selv om det næppe går så stærkt pga. højdemeterne, så er det stadig en halvmaraton hun skal tilbagelægge, inkl. noget logistik omkring bilen.

Tilbage til træningen, så var det altså første uge med et mål, omend det stadig er lidt langt ude i horisonten. Jeg har tidligere kæmpet med at jeg får lagt et pænt højt niveau for vintertræningen og mister momentet i de sene vintermåneder. Som regel omkring vinterferien – I år, måske hjulpet af mit styrt på ski, som krævede nogle måneders træningspause.

 

Træning i uge 47

Onsdag bød på ugens eneste løbetur, som til gengæld var delt op i tre bider. Først kørte jeg over til Aikidoklubben og satte bilen til Lotte, løb derfra til Troense, hvor ungerne var hos farmor og farfar. Senere samme aften løb jeg til og fra svømning, det hele med Zombies Run i ørene 🙂

powered by EndomondoWPlogo

Lotte har trænet hårdt op mod gradueringer i klubben lørdag, hvor hun var ugge for Jens, som skulle op til hans 1. kyu. Det er gået godt, og det betød at jeg sprang mandagssvømningen over og tog 10 km på romaskinen. Det giver impornerende ondt i nogle muskler der ligger og ruller hen over nogle knogler i sidderegionen – Ja jeg har ondt i røven…

Jeg fik svømmet onsdag, men kom lidt sent i gang, så det blev til 3x500m.

powered by EndomondoWPlogo

Cykling har været i højsædet i denne uge, med en tur tirsdag på 27 km, hvor Henning og Michael fik baghjul. Lørdag tog jeg Swissman, bjerg 2 som også er 27 km lang, med ca. 1.000 højdemeter og i direkte forlængelse tog Michael og jeg Alp d’huez. 12 km med 1.000 højdemeter, hvor jeg kom godt fra start, og var 700 meter foran Michael, da det gik bedst. Kræfterne slap op, og havde jeg ikke kørt mod ham, havde jeg stoppet, for jeg var simpelt hen så træt i benene og havde ondt i røven. Jeg løb også tør for vand, hvilket gav mig en tiltrængt pause til at hente noget mere.

De 12 km blev tilbagelagt på 1:20, hvor jeg tidligere har gjort det på 56 min. Det fortæller måske lidt om hvor træt jeg var.

powered by EndomondoWPlogo

Vægten har egentlig ikke været et fokusområde, men den er gået ned med 2,7 kg og liggweight47er lige over 75. Det skal nok ændre sig den næste måneds tid, som nok skal blive fuld af god mad og masser af julegotter. Vi blev vanen tro trakteret med æbleskiver 1. søndag i advent hos min mor, og hun ser ikke positivt til, når man kun spiser 7 stk.

Lotte var sidste weekend til Krav Maga, en forsvars teknik i den noget mere offensive ende, end hendes aikido. jeg har lidt svært ved at lure om det er noget hun kunne tænke sig at prøve igen, eller om det var en engangforestilling. Jeg håber hun vil give den gas, og det passer meget godt med træning tirsdag og torsdag, i forhold til hendes nuværende mandags og onsdags træning.

Jeg selv tager det nok stille og roligt indtil nytår, med 6-8 timer om ugen o:). Men så skal der også lidt gang i træningen igen.

Winterman 2016

Det var med relativ kort respit, jeg i sensommeren ’16, valgte at forhøre mig, om der var flere startnumre til Winterman samme år.
Daniela kunne bekræfte at af de 50 startnumre de havde udbudt, var alle solgt… Men at der var enkelte der ikke havde betalt, og de derfor havde valgt at udbyde de ikke betalte startnumre igen.

Jeg skyndte mig at overføre de ca. 1.600,- dansk kroner og så var det bare at komme igang med træningen igen.
traening

Blå er svømning, orange er indendørs cykling, gul er alm. cykling og grøn er løb.

Som figuren ovenfor viser, blev det ikke til helt så meget træning efter Swissman sidst i juni og frem til raceday den 15. oktober. Faktisk under 8 timers træning om ugen, primært trukket op af to længere træningspas på omkring 10 timer.

De fleste triatleter vil sandsynligvis være enig i, at 3-5 timers ugentlig træning månederne op til et ironman-stævne er i underkanten, men det er ikke altid at arbejde og familieliv tillader mere og så må man få det bedste ud af det alligevel.

Winterman startede sidste år i 2015, med et stævne for 13 deltagere. Det er inspireret af Norseman, som jeg selv gennemførte sidste år.

Man svømmer godt og vel 8 km, mod de sædvanlige 3,8 km, da det foregår i Elben i medstrøm. Derefter er det de sædvanlige 180 km cykling, som er, som de selv siger det zig-zag og op-ned hele vejen. Slutteligt et maraton, med målstreg på Jested 1012 m over havet.

Ligesom AllXTri-løbene, er det et a-b race kun med egensupport og jeg havde overtalt Lotte til at tage med, på samme “hit and run” stil, med færrest muligt overnatninger, som i ’15 i Norge og i ’16 i Schweiz.

I år var registreringder som nævnt udbudt 50 startnumre og til racebrifing i den tjekkiske by Děčín, som ligger lige syd for Dresten i Tyskland, fik vi af vide at den ene anden dansker, der ellers også var tilmeldt, ikke havde mødt op.

Før briefing havde jeg været nede og mærke på vandet i Elben – Det var pænt koldt, men jeg prøvede at overbevise mig selv om at det ikke var slemt.

Vlad, som er den mandlige halvdel af arrangørparret, forklarede under breifingen til min lettelse, at vandet omkring T1 er ekstra koldt, da der er to floder der strømmer sammen umiddelbart før. Generel vandtemperatur omkring 12º.

Tilbage på hotellet, skulle cykel samles, tøj gøres klar og bilen pakkes og gøres klar til morgendagens race.

Vi boede på Hotel Česká Koruna, som lå i gå-afstand fra T1, på et pænt stort værelse. Den plads der var ekstra på værelset, var der så mindre i elevatoren. Der var ingen problemer med at få cyklen med på værelset og vi havde en del kasser med op også, for at få sorteret og gjort alt klar.

Gennerelt oplevede vi kun stor gæstfrihed fra de mennesker vi mødte i Tjekkiet.

Morgenmaden på hotellet var ikke fantastisk – Kommen i alt brødet 🙁 men ellers ok, og om morgnen før race, havde jeg min egen sædvanlige morgenmad med.

 

 

 

loading
Big Buck Bunny
00:00
--
/
--
youtube play
vimeo play

Winterman

  • Dokumentar fra tjekkisk tv
    Dokumentar fra tjekkisk tv
  • Officiel Winterman 2016 video
    Officiel Winterman 2016 video
  • Spisepause
    Spisepause
  • Fart på
    Fart på
  • Løb
    Løb