Det er nu en uges tid siden at der kom tilbagemelding fra de sidste stævner jeg havde tilmeldt mig, for 2017 sæsonen.
Jeg fik ikke Norseman og Swissman, men derimod Celtman, så det giver mig mulighed for at fuldføre triologien AllXTri. Dertil kommer Winterman i Tjækkiet, som jeg har startnummer til igen.
Michael Gislason fik heller ikke Norseman og tilmeldte side derfor til lotteriet på Swissman, og fik den. Han var nærmest skuffet, for han havde også tilmeldt sig Winterman, som ikke bruger lotteri (endnu), og timingsmæssigt passer den bedre i forhold til konfirmationer mv. for ham.
Ikke desto mindre, giver det os begge mulighed for at forberede os sammen til hele næste sæson, da Celtman er den 17/6 og Swissman er 24/6.
Michael har i øvrigt bedt mig om at være support for ham, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Han har været support for både min Norseman sidste år og Swissman i år, så det bliver godt at få tilbagebetalt lidt på den konto.
Lotte kommer til at køre support for mig i Skotland, hvilket kræver hun også er i god form. Der er et 18 km stykke midt på løberuten hun skal være med på, og selv om det næppe går så stærkt pga. højdemeterne, så er det stadig en halvmaraton hun skal tilbagelægge, inkl. noget logistik omkring bilen.
Tilbage til træningen, så var det altså første uge med et mål, omend det stadig er lidt langt ude i horisonten. Jeg har tidligere kæmpet med at jeg får lagt et pænt højt niveau for vintertræningen og mister momentet i de sene vintermåneder. Som regel omkring vinterferien – I år, måske hjulpet af mit styrt på ski, som krævede nogle måneders træningspause.
Onsdag bød på ugens eneste løbetur, som til gengæld var delt op i tre bider. Først kørte jeg over til Aikidoklubben og satte bilen til Lotte, løb derfra til Troense, hvor ungerne var hos farmor og farfar. Senere samme aften løb jeg til og fra svømning, det hele med Zombies Run i ørene 🙂
Lotte har trænet hårdt op mod gradueringer i klubben lørdag, hvor hun var ugge for Jens, som skulle op til hans 1. kyu. Det er gået godt, og det betød at jeg sprang mandagssvømningen over og tog 10 km på romaskinen. Det giver impornerende ondt i nogle muskler der ligger og ruller hen over nogle knogler i sidderegionen – Ja jeg har ondt i røven…
Jeg fik svømmet onsdag, men kom lidt sent i gang, så det blev til 3x500m.
Cykling har været i højsædet i denne uge, med en tur tirsdag på 27 km, hvor Henning og Michael fik baghjul. Lørdag tog jeg Swissman, bjerg 2 som også er 27 km lang, med ca. 1.000 højdemeter og i direkte forlængelse tog Michael og jeg Alp d’huez. 12 km med 1.000 højdemeter, hvor jeg kom godt fra start, og var 700 meter foran Michael, da det gik bedst. Kræfterne slap op, og havde jeg ikke kørt mod ham, havde jeg stoppet, for jeg var simpelt hen så træt i benene og havde ondt i røven. Jeg løb også tør for vand, hvilket gav mig en tiltrængt pause til at hente noget mere.
De 12 km blev tilbagelagt på 1:20, hvor jeg tidligere har gjort det på 56 min. Det fortæller måske lidt om hvor træt jeg var.
Vægten har egentlig ikke været et fokusområde, men den er gået ned med 2,7 kg og ligger lige over 75. Det skal nok ændre sig den næste måneds tid, som nok skal blive fuld af god mad og masser af julegotter. Vi blev vanen tro trakteret med æbleskiver 1. søndag i advent hos min mor, og hun ser ikke positivt til, når man kun spiser 7 stk.
Lotte var sidste weekend til Krav Maga, en forsvars teknik i den noget mere offensive ende, end hendes aikido. jeg har lidt svært ved at lure om det er noget hun kunne tænke sig at prøve igen, eller om det var en engangforestilling. Jeg håber hun vil give den gas, og det passer meget godt med træning tirsdag og torsdag, i forhold til hendes nuværende mandags og onsdags træning.
Jeg selv tager det nok stille og roligt indtil nytår, med 6-8 timer om ugen o:). Men så skal der også lidt gang i træningen igen.