Intervaltræning skulle være så godt, men hvordan motivere du dig selv til at få det gjort?
For et par år siden løb jeg hver tirsdag, sammen med DGI, under ledelse af Kjeld Bo. Det var træning på deres “elite-hold”. Det handlede nok mere om at Kjelds og min datter går i klasse sammen, end om mit løbetempo og han derfor greb fat i mig, første dag jeg mødte op.
Hvorom alting er, så fik jeg både trænet bakker og intervaller hver uge i en halv sæson, som var det jeg kunne få til at passe i min hverdag.
Det er nok ikke muligt at spore en fremgang på den korte tid, men jeg fik i hvert fald trænet det hver uge.
Desværre ligger det kl. 18:00, hvilket ikke passer ind i mit familieliv, og jeg var nød til at droppe det igen.
Siden er jeg faldet tilbage i de løbemønstre, jeg havde før, med lidt langt og lidt kort, men det hele mere eller mindre i samme tempo.
Geografien omkring min bopæl, gør det let at træne bakkeløb. Faktisk er det svært at undgå, og efter jeg fik startnummer til min første extreme triathlon, Norseman, for et par år siden, har jeg trænet bakkeløb lidt mere aktivt.
Interval har jeg dog ikke praktiseret, omend jeg på min telefon har installeret app’en 10:20:30, som efter sigende skulle gøre interval-træning simpelt at gennemføre.
Den træning du laver, er den der virker, så interval i form af f.eks. 10:20:30, virker altså ikke på mig, men så genopdagede jeg app’en Zombies Run, vist nok efter at have set “I’m Ledgen”, med Will Smith på en træningstur på home-traineren, som er en relativ ny fortolkning af den klassiske zombie apokalypse genre.
Genopdage, både fordi jeg har set filmen før, men også fordi jeg før har haft app’en installere, uden rigtig at prøve den af. Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at prøve den, og selv om zombierne løb mig op de første par gange, så jeg var nød til at smide de virtuelle forsyninger jeg havde samlet sammen på min tur.
Omdrejningspunktet er at man er strandet i Abel-town, som har forskandset sig fra de levende døde, og derfra løber man ud på forskellige missioner, hvor man dels forsøger at finde ud af hvordan udbruddet er startet, dels indsamler forsyninger til lejeren.
På løbeturene er man udstyrret med en virtuel walkie talkie, så man undervejs får fortalt historien. Ind imellem samler man ting op, ligesom i et computerspil. Det kan være alt fra mad og medicin, til baseball bat og økser til tøj og andre remedier. Disse ting kan bruges i app’en til at bytte til at udvide basen, som er et lidt sekundær spil i spillet.
Et par gange i løbet af sin løbetur, som på forhånd er defineret til en fast længde eller tidsrum, med mulighed for at justere op og ned, får man beskeden “Warning. Zombies detected”, og så er det bare at løbe til. Man kan høre lyden af zombier, der forfølger en, og løber man ikke hurtigt nok, får man en advarsel mere, inden de indhenter en.
Heldigvis kan man slappe af, så snart man er løbet fra dem og får meldingen “Zombies avoided” og har man ikke kræfter til det, så kan man trøste sig med at Zombierne aldrig når at bide en. Indhenter de en, smider man nogle af de ting man har samlet for at aflede deres opmærksomhed, og kan så løbe i sikkerhed – De er ikke så snu.
Tilfældighedernes spil, gør at jeg nogle gange løber på zombier på vej op af en bakke, og jeg har besluttet mig for at jeg ikke bare kan vende om, og løbe ned af bakken, selvom jeg så kunne løbe hurtigere og dermed slippe af med dem. Det er bare at bide sammen og så komme derud af i en fart.
Bortset fra først tur, hvor jeg lige skulle finde ud af hvordan det virkede, har zombierne ikke indhentet mig, og jeg har netop fået en mail fra skaberne af spillet om, at jeg har rundet 100 km, med zombier i hælene.
Spillet, hvor man i øvrigt går under navnet “Runner five”, rummer 5 sæsoner, hvor jeg er på episode 18 af 23 i 1. sæson.
Der er flere side missioner og sæson specials, og der frigives en mission hver 6. dag, hvis man ikke opgradere til betalingsversionen, som også giver adgang til træningsprogrammer mv.
De har sågar lavet både brætspil, t-shirt og fysiske løb, hvis du ikke kan få nok af zombier. For mig er det bare en motiverende måde at få indlagt nogle intervaller, og så lytter jeg til historien, som udlægges for mig, undervejs.
Hvis du, ligesom jeg, kæmper lidt med motivation til interval-træning, og har fundet en løsning, må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet nedenfor.