Onsdag cyklede jeg på arbejde og svømmede om aftnen.
Torsdag lavede jeg ikke det helt store, da jeg var et smut på Falster, efter et solcelleanlæg.
Aviâjas stakkels lille hånd
Fredag skulle Aviâja til lægen, med sin finger, hvilket foregik i cykeltrailer. Til svømning om aftnen, nåede jeg 3,65 km
Lørdag løb Hans, Michael, Frederik Lassen og jeg, det der skal blive til DM/WM ruten til cross tri ’17 og ’18. En tur på 10 km.
Holdet på WM ruten
Michael og Frederik tog en ekstra omgang, mens Hans tog til bageren og jeg gik i svømmeren og tog en km svømning. Bagefter havde jeg set frem til en tur i saunaen, men den var åbenbart først lige blevet tændt, og var kun 45 grader.
I stedet tog jeg til frisøren og blev klippet 🙂
Ny frisure
Søndag var der Tassinge Løbe/cykel messe. Jeg fik en god snak med Kiropraktorhuset, som tilsyneladende ejes af Carsten, som jeg gik i klasse med på gymnasiet tilbage i 90’erne. Han lader til at kunne sit kram, så det er ikke sidste gang jeg skal “snakke” med ham.
Jeg deltog ikke i løbet, men heppede iført tri-flag.
Mandag nåede jeg en lille logistik tur efter arbejde. Lotte er til mindfullness i Bregninge og Aviâja legede hos Dafna, så jeg stillede bilen hos Lotte og løb ned og hentede Aviâja, som så kunne cykle hjem.
Om aftnen var det svømning i en time.
Tirsdag var årets første cykeltur på arbejde. En tur på knapt 50 km med 24,7 km/t i snit, så lige under 2 timer.
Onsdag ingen arbejde og træning, ud over lidt cyklen til og fra børnehaven 🙂
Torsdag havde jeg endnu en dag hjemme, men jeg fik taget mig sammen og løbet en tur omkring Valdemars Slot, herunder løb på stranden fra slottet til Troense. !2,7 km på 1:20
Pilekrogen
Badstuestien
Vinergækker i Troense
Strandtur fra slottet
Bag slottet
Blæsevejr på molen
Bag slottet
Fredag nappede jeg 3 km på en time i svømmeren, hvor vi var 3 personer det første kvarter, derefter kun to.
Lørdag skulle vi have været ude og løbe halvmaraton med Michael og Hans, men Michael trak sig pga. regn og jeg havde ikke rygrad nok til at tage turen alene.
Hans og jeg tog revanche med en 10 km søndag og jeg nappede lige yderligere to km på romaskinen da jeg kom hjem.
Mandag har været svømmedag i lang tid. I hvert fald uden for skolernes ferie, men her i uge 10, var det alligevel anderledes. Lotte skulle på kursus mandag og tirsdag i Korsør, så jeg måtte skippe svømning. I stedet cyklede jeg hjem fra arbejde, men pga. tidspres, var jeg nød til at tage toget fra Kværndrup, for at nå at hente Aviâja. 30 km på 5 kvarter.
Om aftnen tog jeg yderligere 35 på traineren.
Tirsdag, havde jeg en dag hjemme på kontoret. Telefoner, mail and stuff. Fik ikke prioriteret træning. Der var ellers på tale at jeg kunne få den sidste plads i Michaels bil til Zell am See, med fire dage på ski, men der var ikke plads på hotellet 🙁 I stedet har jeg udfordret Michael på højdemeter løb. Han trackede en del, da de var afsted på ski i uge 7 – Det bliver selvfølgelig hurtigt til mange højdemeter, når man løber i alperne, så der skal tæskes alt hvad jeg kan finde af bakker i lokalområdet.
Onsdag fik jeg taget hul på ovenstående udfordring. 10 km rundt i Vindeby, giver desværre kun 130 højdemeter, svarende til en gennemsnitlig stigning på 2,4 %. Mon ikke Michael tager 800 højdemeter på en tur på den halve distance. Jeg må nok afsted igen i aften igen.
Torsdag morgen, prøvede jeg en anden taktik. Ned under broen og så fem ture op. Det giver næsten lige så mange højdemeter, men på kun 1,7 km. Det kunne godt mærkes i læge bagefter, men nødvendigt, når Michael tager en enkelt tur på 11 km og napper 500 højdemeter.
Efter trapperne, tog jeg toget til Ringe og cyklede derfra til mit møde. Knapt 30 km plus småturene til og fra stationer på vejen hjem.
Om aftnen tog jeg 5 km på romaskinen på godt 20 minutter.
Fredag havde jeg første møde kl. 10:00 på skolen, så jeg cyklede hele vejen. Det er første gang i år jeg cykler på arbejde, hvor jeg tidligere har cyklet hjem. Der er knapt 50 km og med vinden ind skråt forfra, tog det 2 timer og 11 minutter.
Nogen har leget Ironman i Odense SØ – Og jeg sætter min hat som jeg vil.
Med udsigten til medvind hjem, hoppede jeg fro på cyklen da jeg havde fyraften. Det viste sig at blive en længere tur end ventet. Det var godt nok fint vejr og vinden havde ikke lagt sig eller drejet rundt, som flere kollegaer havde joket med, men på den vanlige sparsomme madpakke, bestående af 4 gulerødder plus et stykke smørbrød der var blevet til overs fra et andet møde, var der ikke så meget krudt i benene.
Allerede da jeg nåede Ringe, begyndte jeg at spejde efter udendørs vandhaner, så jeg kunne få lidt at drikke. Ligesom jeg tidligere ikke har været for godt forberedt på punkteringer, var jeg denne dag ikke smart nok til at have taget penge med, så jeg kunne have købt noget undervejs.
Fredag aften = minus X-Factor plus svømning 🙂
Morten Halkjær var ligeledes stukket af fra hjemmet, hvor der var fest for en flok gymnasiepiger…oO(Jeg mindes sidste weekend, hvor vi selv havde huset fuld af MGP-pre teenagepiger til overnatning), så vi havde aftalt at mødes og give den gas. Han vender hurtigere end jeg, men lige da han havde overhalet mig, genoplevede jeg sidste uges svømmetræning, hvor jeg får trimmet armtaget, så jeg stille og roligt kunne overhale ham igen, trods de lidt langsommere vendinger. Det huede ham bestemt ikke, så han valgte at svømme teknik. LOL
Efter 1.350 meter vendte jeg, og lige i det jeg satte af, fik jeg krampe i venstre inderlår og kunne mærke at det her ikke var af den type der kan svømmes væk, som jeg ellers tit gør med krampe i læg eller føder. Tilbage til kanten og få den strakt ud, og så trak jeg stikket. Det var helt tydeligt, at det var cykelbenene der havde sat begrænsningen. Lang tur i saunaen i stedet 🙂
Fredag havde Michael taget hans, angiveligt eneste løbetur, på deres smuttur til Zell Am See. 11 km på 1:20 med godt 500 højdemeter.
Med mine 230 højdemeter, måtte jeg op på den store klinge, og torsdagens trappeløb, lod til at være måden at gøre det på.
Jeg brugte en time på at løbe op og ned. og GPS’en siger 450 højdemeter, men jeg tror nu den var noget off i starten, så med de ca. 15 gange jeg har været op og ned á 21 højdemeter pr. tur, så er der taget lige på den rigtige side af 300 højdemeter, og indtil andet er bevist, udnævner jeg mig selv til samlet vinder af den.
I virkeligheden er vi begge vindere, da vi har fået træning ind i programmet 🙂
For lige at runde dagen af, snuppede jeg 2 km på romaskinen – Der var ikke energi til mere.
Søndag – Hviledag, og så er vi klar til mandag igen 🙂
Mandagens svømmetræning var vendinger. Jeg har tidligere deltaget i denne type træning og bruger det også i min daglige træning, omend jeg ikke altid synes det er lige effektivt. Jeg kommer til at mangle en vejrtrækning og er derfor nød til at sætte kraften jeg trækker med ned. Det var nu alligevel rart at føle at man var på hjemmebane, i forhold til de mange andre, der ikke er fortrolige med vending, så selvom det blev en lidt mere beskeden distance, var det fin træning, med et par afsluttende hårde intervaller. 8 x 25 fuld power, pause 30 sek og så en rolig 200 m med vendinger og så forfra.
Inspireret af mandagens intervaltræning, valgte jeg at gøre det samme på hometraineren. Ikke 8 x 25, men efter lidt opvarmning 10 intervaller á 1 min <200 w, efterfulgt af 1 min rolig. i alt en lille times kørsel.
Onsdag var motivationen ikke i top, men det lykkedes at skrabe sig op på 2,5 km svømning, på en times tid, så tempoet var ikke prangende.
Torsdag var der møde om WM cross tri, så ingen træning der.
Fredag var jeg taget afsted til svømmehallen i god tid, så jeg kunne nå at svømme med holdet tidligere, som jeg har haft held med tidligere. Det er super fedt at jeg har fået den mulighed, for det er ikke hver fredag at der kommer trifolk og svømmer, og så er man trods alt ikke kørt forgæves. Reglen er at vi altid skal være to i vandet, da vi agere redning for hinanden.
Inden svømning havde jeg taget 5 km på romaskinen.
En halv time før, var jeg klar, men desværre freestylede de med kajakker og bolde i vandet, så jeg måtte pænt vendte og se om der kom andre. Det gjorde der og vi var tre der hoppede i vandet kl. 20:00, men allerede et kvarter efter, var den ene oppe.
Jeg fik tracket 2,5 km ligesom onsdag, men gjorde det på 50 min. Den anden svømmer og jeg, svømmede omtrent lige hurtigt. Måske var jeg lidt langsommere. Vendingerne var han klart hurtigere, men det gav mig mulighed for at finpudse armtaget lidt, så jeg faktisk kom til at svømme markant hurtigere end ham, uden at jeg synes jeg blev presset yderligere. Lange armtag og rotation i hoften lod til at virke.
Lørdag havde vi huset fuld af MGP-feststemte piger fra Zenias klasse, som skulle danse, spise pizza og slik og se MGP og youtube hele natten = Ingen træning.