Træning uge 18

For en gangs skyld, så mandagen lidt anderledes ud, end sædvanlig. Ingen svømning. I stedet et en workout i watt zoner på 40 min og 20 min udstrækning og styrketræning af akillessenen.

Tirsdagen lignede mandagn, men en time på traineren efterfulgt af 20 min sene-træning.

Onsdag kom jeg i svømmehallen, men kun for en lille halv time og 1.4 km, så tempoet var fint.

Tilbage i rytmen og torsdags-løbeturen fra havnen til Hallinskov via Christians Minde og det der måske bliver til nye stier i skovbunden. 10 km på en time.

Fredag var fridag, og lørdag en time på traineren, før jeg sluttede ugen af, med at løbe pace for Michael, som skulle løbe Rantzausminde Cannonball Maraton.
Jeg mødte ham midt på hans 3. af 4 omgange. Han fulgtes med Peter Møller og en anden, og tempoet var ikke for højt, så jeg forsøgte at pace dem alle lidt.
Jeg vidste at Michael havde haft et ønske om at løbe sub 4 timer, men det var ikke længere muligt at nå, så jeg opfordrede ham til at satse på at slå min pr fra Berlin på 4:18:55.
Efter et par km. måtte Peter slippe og sagde at Michael bare skulle løbe. Den anden, som jeg ikke husker navnet på, forsøgte at hænge på, men Michael havde virkelig fået blod på tanden og satte et så højt tempo, at selv jeg, men under 10 km i benene, mod hans knapt 30, næsten ikke kunne følge med.
Der er ingen tvivl om at Michael løb stor negativ split og nåede ind ca. fem minutter under min PR. Flot løbet på en virkelig varm dag.
Som en sidebemærkning skal nævnes at Hans havde løbet halv, og virkelig havde kæmpet med varmen og trængsel i starten og derfor ikke havde løbet under to timer, som han havde håbet. Ud over varmen, kæmpede de fleste med de ca. 140 højdemeter pr. omgang, men da det har været Michaels fokus hele vinteren, virkede han upåvirket.

Træning uge 17

Jeg startede ugen med den sædvanlige mandagssvømning og trackede 3,1 km på 1:21.

Tirsdag nappede jeg en workout på traineren, hvor der skal holdes særlige watt-zoner i intervaller – Damn hårdt. Halvanden time så var der lukket.

Senere samme dag tog jeg 10 km løb. Lidt af sporet i Bregninge og to gange op af bakken.

Onsdag hviledag, men torsdag løb jeg fra Lundby til Siø af Øhavsstien. På Siø måtte jeg vende om, da jeg vist fik spoleret for meget af freden for de ruene fugle. Det blev til 15 km på halvanden time.

Fredag en frisk svømmetur på 2 km på 40 min, så pæn fart.

Weekenden var træningsweekend for triklubben og vi startede med et svømmeprogram med Nicolaj, efterfulgt af halavanden time i Performance gym.

Søndag var kroppen ikke indstillet på at stå tidligt op til morgenløb, så jeg nøjes med løbestil-kurset og skibbede også cykelturen om eftermiddagen.